Selvstyre-krumspring for at undgå ny lov
Dele af Selvstyret er i gang med at undergrave en kommende lovgivning, der har til formål at sikre, at opgaver af en vis beløbsstørrelse skal sendes i udbud, så man blandt andet sikrer konkurrencedygtige priser.
I en tekstanmærkning i finanslovsforslaget for 2019 er det lykkedes Departementet for Infrastruktur at få følgende ordlyd lagt ind på trafikområdet:
Fem virksomheder udpeges
”Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med følgende eksterne samarbejdspartnere: Orbicon Arctic, Rambøll, Deloitte, Inuplan og Sweco for analyser og opgaver relateret til Grønlands infrastruktur”.
De nævnte virksomheder må glæde sig over ordlyden, fordi de slipper for at skulle konkurrere med andre kolleger i deres respektive brancher. For 2019 opererer finanslovskontoen med en bevilling til ”øvrige udgifter” på knap syv millioner kroner.
Forklaring: Ressourcemangel
Departementet for Infrastruktur forklarer manøvren på følgende måde:
”Formålet med disse præciseringer er at sikre, at der er et fornødent sikkert grundlag for løbende aftaleindgåelse med disse leverandører, uanset bestemmelserne i en mulig kommende udbudslov, som forventes at træde i kraft ved årsskiftet. Departementet har erkendt, at vi ikke har de fornødne ressourcer til at nå at udarbejde udbud af de forskellige tjenesteydelser forinden udbudsloven træder i kraft, hvorfor tekstanmærkningerne er søgt indarbejdet i finanslovsforslaget for 2019”.
Hensigten med udbudsloven
Departementet henviser til ressourcemangel og ser bort fra udbudslovens formål, som blandt andet formuleres på følgende måde:
- Formålet med Inatsiartutloven er at fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence opnås en effektiv udnyttelse af de offentlige midler, fremgår det af bemærkningerne til udbudsloven, som skal til andenbehandling den 19. november.
Direktør i Grønlands Erhverv Brian Buus Petersen siger til Sermitsiaq.AG:
GE: Paradoksalt
- Det forekommer paradoksalt, at man på den ene side lægger mange kræfter i at skabe en regulering for udbud af rådgivningsopgaver, samtidig med at man allerede nu planlægger at undtage bestemte kontrakt-områder for den lovgivning, man ønsker at gennemføre.
- Det forekommer ikke særligt hensigtsmæssigt koordineret i Naalakkersuisut, påpeger GE-direktøren og føjer til:
- Uanset hensigten i den nye udbudslovgivning finder vi det uhensigtsmæssigt, at man på udvalgte bevillingsområder på forhånd udvælger dem, man vil indgå kontrakter med, understreger Brian Buus Pedersen.