I 2017 vakte det opsigt, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at bloktilskuddet og dansk opgaveløsning i Grønland ville ophøre inden for en kort årrække, hvis en forfatning for et selvstændigt Grønland blev sendt til folkeafstemning.

Bloktilskuddet udgør i år 4,1 mia. kr. og dermed over halvdelen af landskassens indtægter. Dertil kommer at Danmark driver og betaler blandt andet retsvæsen og politi. 

Lars Løkke Rasmussens udtalelse var altså en alvorlig udmelding i forhold til arbejdet for et selvstændigt Grønland inden for en nærmere fremtid.

DF'er: Hvad sker der, hvis Grønland vedtager forfatning

Den nuværende statsminister Mette Frederiksen (Soc.) ser tilsyneladende på spørgsmålet med andre øjne og udtaler sig mindre kategorisk om emnet end Lars Løkke Rasmussen.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har spurgt til statsministerens holdning til, om "bloktilskuddet til Grønland bør fortsætte, hvis man i Grønland vedtager det forslag til grundlov, som den grønlandske forfatningskommission netop har offentliggjort, og som vil medføre, at Grønland får sit eget statsoverhoved."

I sit svar henviser statsministeren til selvstyrelovens bestemmelser om forhandlinger:

Der skal forhandles

- Det følger af lov om Grønlands selvstyre § 21, at hvis det grønlandske folk træffer beslutning om selvstændighed, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på en aftale om gennemførelse af selvstændighed for Grønland, skriver Mette Frederiksen og fortsætter:

- Jeg ønsker ikke at foregribe en situation om mulig grønlandsk selvstændighed, herunder resultatet af de forudgående forhandlinger, som er forudsat i selvstyreloven. 

Derudover gør statsministeren opmærksom på, at som hun har forstået det, skal forslaget i første omgang danne grundlag for en debat i Grønland, som hun ser frem til at følge.