forebyggelse af selvmord

Selvmordsbekæmpelse starter i børnehøjde

Der bliver afholdt seminar om selvmordsbekæmpelse, hvor der bliver fokuseret på børn og unges trivsel

Der bliver afholdt seminar om selvmordsbekæmpelse

Børn og unge skal gøres mere robuste til at kunne takle udfordringer.

Det er en af indsatsområderne i selvmordsbekæmpelsen, som der bliver afholdt et seminar om i Nuuk onsdag og torsdag.

Læs: Naalakkersuisut vil styrke bekæmpelse af selvmord

Det er 35 nøglepersoner fra skolen, læreruddannelsen Ilinniarfissuaq og Kommuneqarfik Sermersooqs forebyggelsesafdeling, der i to dage diskuterer robusthedsprojekt.

Der kommer oplæg fra læge Poul Lundgård fra Forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed, Aarhus universitet og Region Midtjylland.

Forskning og projekt med titlen ’Robusthed hos børn’ bliver nu igangsat og programmerne bliver fastlagt under seminaret i Nuuk.

- Selvmordstallene blandt de unge er stadig blandt verdens højeste, og en række udfordringer og levevilkår truer børn og unges udvikling, meddeler rektor i Ilinniarfissuaq Dorthe Korneliussen.

Powered by Labrador CMS