Gå til hovedindhold

Selvmord: Nødskrig fra børn helt ned til 10 år

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er bekymret over, at de børn, som går med selvmordstanker, bliver yngre og yngre. Hun efterlyser handling. Og ikke bare snak.

Børn helt ned til ti år henvender sig til MIO, fordi de går med tanker om selvmord.

- Jeg bliver så ked af det, hver gang børn tager deres eget liv. Jeg bliver vred over, at deres skrig om hjælp ikke er blevet hørt, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

- Det bekymrer mig, at de børn, der henvender sig til os, fordi de er så langt ude at de tænker på selvmord, bliver yngre og yngre, siger børnetalsmanden.

- Størstedelen af dem, der tager deres eget liv eller forsøger på det, lider af livslede og afmagt. De har som regel kæmpet længe alene uden at få hjælp. Det, som så trigger og udløser et selvmord kan være kærestesorg, at de er blevet smidt ud af skolen eller andre problemer, som burde kunne løses. Rigtigt mange børn og unge lider af depression og angst, men mangler hjælp, siger hun.

Nye tal fra politiet viser, at antallet af selvmord – trods kampagner, demonstrationer og politisk fokus – ikke rokker sig ud af stedet. Grønland ligger med 43 selvmord og 92 selvmordsforsøg stadig blandt de højeste i verden, viser politiets tal for 2018. Ifølge politimester Bjørn Tegner Bay er det stadig unge - især mænd i alderen 15-25 år - som vælger at tage deres eget liv. Den sørgelige statistik rummer også 800-900 trusler om selvmord årligt.

Eneste trøst er, at der var endnu flere selvmord tilbage i 2016 og i​​​​​​​  rekordåret 2010, hvor 62 grønlændere valgt den triste udvej.

Alle kender til selvmord

Der tales meget om selvmord. Snart sagt hver eneste her i landet kender til selvmord i familien eller blandt venner. Nu er det på høje tid med mere handling, mener Aviâja Egede Lynge.

- Det skal være reel handling. Ikke bare snak. Og et beredskab, når ulykken sker, siger børnetalsmanden.

Professionel behandling og psykologhjælp til børn og unge efterlyses. Derudover savner hun konkret viden om, hvem der især rammes af selvmord. Og en grundig undersøgelse af hvad årsagen er til, at børn og unge må kæmpe med så tunge problemer, at de søger døden for egen hånd.

- Mange unge og børn siger ikke til deres forældre, at de har det dårligt. De er bange for at være en byrde for deres far og mor, som
måske selv slås med problemer, fortæller Aviâja Egede Lynge.

- Selvmord har desværre en tendens til at smitte. Tit er det børn og unge fra familier, hvor der har været selvmord, som går med de​​​​​​​ samme tanker. Derfor er det utroligt vigtigt med et beredskab, når der sker selvmord, for at forhindre at det breder sig. Det beredskab mangler vi i dag, siger hun.

Ifølge børnetalsmanden er der stor mangel på psykologer, som kan tale med børnene. Derudover mangler lærere og pædagoger viden om selvmord og selvmordsforebyggelse.

- FN’s Børnekomité har i 2017 anbefalet, at Grønland skal sikre, at alle fagfolk, der arbejder med børn, er uddannet i at identificere og tage hånd om tidligere selvmordstendenser og psykiske problemer.

- Alle fagfolk burde tilbydes et kursus, så de bliver i stand til at hjælpe børnene og opdage problemerne, før børn og unge kommer så langt ud, at de ikke ser anden mulighed end selvmord. Det er​​​​​​​ forkert, at de når så langt, før deres nødskrig høres, og de endelig får hjælp, mener

Aviâja Egede Lynge.

For langt ude

Hun tilføjer, at der er lang ventetid på psykologbehandling i hele Grønland. Mange steder findes den slet ikke.

Børnetalsmanden glæder sig dog over studenterrådgivningen, som gør et godt stykke arbejde for de unge 16-18-årige. Det er især dem, der er i »den farlige alder, hvad angår selvmord«, siger hun.

Kommuneqarfik Sermersooq har et mindre rejsehold, som hjælper børn og unge. På landsplan er der også et rejsehold på to personer.
Men rejseholdet beskæftiger sig først og fremmest med seksuelle
krænkelser, og ikke generelt børn og unge, der har behov for psykisk
hjælp, oplyser Aviâja Egede Lynge.

- Det er et lillebitte rejsehold. Det hjælper ikke ret meget på børn og
unges problemer her og nu. Måske er rejseholdet i Upernavik et par
måneder, og så varer det mange måneder, før bygder i Sydgrønland kan få hjælp.

- Det er på tide, samfundet gør langt mere ved det dybt alvorlige problem med de mange selvmord blandt børn og unge. Der er børn, som henvender sig til mig og viser, hvordan de har skåret sig. »Tror du
så ikke, jeg har brug for hjælp?«​​​​​​​ spørger de. Jeg har oplevet, hvordan en pige kastede sig ud i havet i desperation. Først da fik hun hjælp. Men hvorfor skal hun så​​​​​​​ langt ud, før der sker noget, spørger Aviâja Egede Lynge.

Få adgang til denne uges AG via linket herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER