fødevarer

Selvforsyning eller ej: Lange udsigter for landbrug

Iværksættere inden for landbrug får mangelfuld rådgivning i Qaasuitsup Kommunia

Ole Abrahamsen dyrker kartofler ved Inuarullikkat-fjorden ved Attu. Hans friske kartofler er efterhånden meget eftertragtede blandt folk i omegnen, og han tjener lidt ekstra på at sælge dem. Nu er han klar til at tage det store skridt og producere i større skala. Men der er meget begrænset rådgivning at hente i Qaasuitsup Kommunia. Ole Abrahamsen står i midten

Interessen for at dyrke kartofler og forskellige grøntsager til eget brug har været stigende blandt mange indbyggere i Qaasuitsup Kommunia i de seneste år. Flere har foretaget forsøgsdyrkning i mindre skala.

Efter succesfulde forsøg har det vist sig, at kartoflerne trives godt i Nordgrønland, og der er stor efterspørgsel på friske kartofler de steder, hvor kartofler tit er en mangelvare - også om sommeren.

Søren Kristiansen fra Qeqertarsuaq har i flere år forsøgt dyrkning af kartofler i Kangerluk med stor succes. Nu drømmer han om at starte et landbrug i større skala, så han kan forsyne butikkerne om sommeren.

Ole Abrahamsen fra Attu, har ligeledes dyrket kartofler i flere år. Han er også klar til tage springet til at dyrke kartofler i større omfang.

Men fælles for de to innovative iværksættere er, at de bruger små håndholdte værktøjer som skovle og hakker - og ikke andet.

Selvom interessen for landbrug og selvforsyning af kartofler og grøntsager har været stigende i Qaasuitsup Kommunia i de seneste år, kan kommunen ikke yde rådgivning og hjælp, som iværksætterne har brug for, hvis de skal udvikle deres projekter. Der er simpelthen ikke tilstrækkelig viden eller kendskab til landbrug de steder, hvor fiskeri og fangst har været det alt dominerende erhverv i mange årtier.

Det er på trods af, at mange politikere i disse år taler om, at vi i højere grad skal kunne forsyne os selv med fødevarer.

Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS