Seks gode råd om dit barn før skolestart
Det er forventningen, at skolebørnene i Nuuk skal i skole igen på onsdag. Red Barnet har listet seks gode råd til, hvordan man som forældre kan sikre at barnet får en god start på skolelivet.
Efter en lang nedlukning skal skolebørnene genfinde sig selv i nye og uvante rammer. Nogle børn vil være glade, mens andre vil være triste og usikre. Nogle vil gerne kramme hinanden i gensynets glæde, mens andre vil holde afstand. Det bliver sandsynligvis en underlig tid at navigere i, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.
- Derfor det vigtigt, at voksne taler med børnene om deres nye og anderledes hverdag i skolen, siger Naja Kinch Sohn, der er seniorrådgiver i Red Barnet og arbejder med skolebørns trivsel og fællesskaber.
- Mange børn er lige nu fyldt med en masse forskellige følelser over at skulle tilbage til skolen. Som forældre kan vi hjælpe vores børn med at navigere i de nye rammer, så det bliver nemmere at overskue og dermed mindre skræmmende. Det kan vi bl.a. gøre ved at tale med vores børn om, hvad de kan forvente og hjælpe dem til at se det glædelige i at kunne mødes igen, siger hun.
De seks råd
1. Tal med dit barn om dets forventninger, glæde eller bekymringer.
Nogle børn er utrygge over at skulle tilbage i skole, og de forstår måske ikke, hvorfor de efter flere uger med afstand nu skal i skole. Du kan fortælle, at det skyldes, at vi har lært, at det at vaske hænder og holde afstand virker godt mod coronavirus. Derfor må vi nu godt komme tilbage til skolen. Men skoledagen bliver på en lidt anden måde, end vi er vant til. Vi skal stadig passe på hinanden - og det hjælper skolen og fritidsinstitutionen med. Du kan fortælle dit barn, at de fx stadig skal vaske hænder enormt meget, og at de skal sidde lidt længere fra hinanden, end de plejer. Vær opmærksom på, at børns bekymringer ikke går væk af, at deres forældre eller andre voksne siger "det skal du ikke tænke på". Hjælp i stedet dit barn med at forstå, hvordan de nye rammer om skolens hverdag er til for at beskytte børnene.
2. Forbered dit barn på de nye rammer for skoledagen.
Fortæl dit barn, at skoledagen bliver lidt anderledes, end den plejer, når han/hun starter. Alt det nye kan skabe utryghed, men det hjælper, hvis du forbereder dit barn på forandringerne. Skolen har sikkert skrevet til jer på Intra om, hvordan den nye skoledag bliver. Vær så konkret som muligt, når du fortæller, hvad dit barn kan forvente. Fortæl fx om, hvilken gruppe dit barn skal være en del af, og hvor det skal have undervisning, frikvarter og gå i fritidsinstitution. Og fortæl dit barn, at det får mere at vide af lærerne og pædagogerne både første skoledag og i dagene efter, når de kan se, hvad der virker, og hvad der er særlig svært.
3. Hjælp dit barn med at finde sig til rette i nye grupper.
Det styrker dit barns trivsel, at du støtter op om skolens indsats i denne tid. Hjælp dit barn med at glædes over gensynet med klassekammerater og voksne, selvom samværet stadig er på en mærkelig måde i et stykke tid endnu. Bak op om de børnegrupper, som klassen er blevet inddelt i. Det kan være, at dit barn synes, det er svært, at det er kommet i en gruppe med nogle, som det ikke plejer at lege med. Tal med dit barn om, at det er vigtigt at være en god klassekammerat. Ofte kan gode kammeratskaber udvikle sig til nye venskaber. Det er sundt at have flere venner, og det styrker klassens fællesskab - nu og på den lange bane. Samtidig kan du hjælpe dit barn med at have digital kontakt med de venner, som han/hun ikke er sammen med i skolen nu. Det kan berolige dit barn, hvis det et bekymret for at miste sine nuværende venner.
4. Læg en dæmper på dine egne bekymringer over for dit barn.
Som forælder kan man have mange bekymringer i forbindelse med skolestarten: Bliver mit barn smittet? Kommer de nye rammer til at gå ud over mit barns trivsel? Er det muligt for skolen at opretholde de retningslinjer, som myndighederne har udstukket? Får mit barn den nærhed og tryghed, som det har brug for? Kommer mit barn til at se sine venner? Det er forståeligt, at spørgsmålene står i kø. Det er dog mest hensigtsmæssigt at undgå at involvere dit barn i dine bekymringer. Børn ser til deres forældre for at finde tryghed og mening. Det påvirker derfor dit barn, hvis du viser dine bekymringer for meget over for dem.
5. Husk, at det ikke er børnenes ansvar at undgå smitte.
Børn skal have lov til at lege med klassekammeraterne under de forhold, som skolen sørger for. Det er vigtigt for børns mentale sundhed og udvikling at være sammen med klassekammerater. Det er de voksne, der er ansvarlige for at skabe rammerne, og børnene bidrager til fællesskabet ud fra deres muligheder og modenhed.
6. Undgå at normalisere, og husk at tale om håbet.
Giv børnene ret i, at det en underlig og unaturlig måde, vi er sammen på nu. Understreg, at både du og alle andre også glæder sig til, at vi igen kan kramme, være mange sammen, besøge familie og venner. Men at vi lige nu må holde ud lidt endnu. Og at vi alle håber, at det kommer til at ske inden alt for længe.
Topnyheder