Gå til hovedindhold

Sejlruten nord om Rusland er åben

Siden midten af august har den nordlige sejlrute, der forbinder Asien med Europa, været isfri. Det skriver Barents Observer

Den arktiske sejlrute nord om Rusland er nu åben og kan lige nu endda besejles af fartøjer uden isklasse. Det skriver det norskbaserede medie Barents Observer.

De sidste stykker af is forsvandt i midten af august og hele ruten er nu isfri. Dette omfatter også det Østsibiriske hav, som normalt har det mest langvarige isdække.

Det tegner til at 2019 kan blive et af årene med det mindste isdække i det arktiske hav. Det nærmere sig det hidtidige rekordår 2012.

Den nordlige sejlrute har høj prioritet for præsident Putin, som har erklæret at hans mål er, at den årlige fragtmængde på ruten når op på 80 millioner tons i 2024. Sidste år lå mængden på omkring 20 millioner tons og i år ventes den at nå 30 millioner tons.

Også fra kinesisk hold er der stor fokus på ruten, som skal blive en del af den såkaldte 'Polare Silkevej', som er væsentlige kortere end den nuværende rute syd om Asien.

De russiske og kinesiske aktiviteter er igen en del af forklaringen på den øgede amerikanske interesse for Arktis og Grønland.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER