ny teknologi

Sej video: Sådan er det at være en isbjørn

Enestående videooptagelser fra kameraer om halsen på isbjørne viser isbjørnenes liv og færden på og under havisen

Over 200.000 gange har en video om isbjørne været vist på YouTube.com.

Takket være ny teknologi kan man nu få indblik i isbjørnens hverdag fra allerførste parket. Den nye type teknologi, der er opfundet af Mehdi Bakhtiari og udviklet med støtte fra WWF, giver det hidtil mest komplette billede af en isbjørnens dagligdag - set fra isbjørnens synspunkt.

Bakhtiari og filmmanden Adam Ravetch har i samarbejde med biologer fra United States Geological Survey udstyret fire isbjørnehunner med halsbånd med kameraer.

Overraskende sæljagt
Kameraerne, der blev sat på bjørnene i Alaska i foråret, har optaget isbjørnens liv og færden på og under havisen.

- Selvom biologer har kunnet følge isbjørne med GPS gennem længere tid, giver disse kameraer ny viden om bjørnens daglige aktiviteter. Optagelserne viser overraskende nok blandt andet, hvordan isbjørnen jager sæler i vand - og ikke fra isen som normalt - og hvordan hun sammen med en potentiel mage leger med maden, før de indtager måltidet, skriver wwf.dk.

Se de enestående videooptagelser i afspilleren øverst i artiklen

Til efteråret bliver der offentliggjort flere optagelser fra kameraerne.

Powered by Labrador CMS