Stjålet fyrværkeri

Se video: Så galt kan det gå

På få minutter udvikles der varme på over 2000 grader

Offentliggjort

- Farlig, farligt, farligt.

Sådan lyder reaktionen fra en af Danmarks førende eksperter på fyrværkeri, direktør for fyrværkeribrancheforeningen Karsten Nielsen, da han hører om de 800 kg fyrværkeri, der endnu ikke er fundet efter tyveriet fra en container i Nuuk.

- Uha, hvis det opbevares i en beboelsesejendom, så er det en meget alvorlig sag, siger han til Sermitsiaq.AG.

Han skønner, at når der er tale om 800 kg fyrværkerikasser bestående af især raketter og batterier, så er der en vægt af koncentreret fyrværkeri på 150-250 kg.

Læs også: Stjålet fyrværkeri kan eksplodere

- Hvis det opbevares samlet, kan det eksplodere, men faktisk er det endnu værre med den varme, der udvikles, forklarer Karsten Nielsen og fortsætter:

- I løbet af et par minutter taler vi om temperaturer på 2000 til 2500 grader, og det kan antænde alt omkring sig.

Røg bliver kraftig
Dertil kommer der en kraftig røgudvikling.

Læs også: Politiet: Fortæl om salg af fyrværkeri

- Røgudviklingen er voldsom, meget voldsom. Man kan forestille sig, hvor galt det går, hvis røgen breder sig i en ejendom, siger Karsten Nielsen.

Er stadig i Nuuk
Politiet i Nuuk oplyser, at man forventer at de sidste 800 kg fyrværkeri fra tyveriet skal findes i Nuuk.

Læs også: 700 kilo stjålet fyrværkeri fundet

I alt blev 1,5 tons fyrværkeri stjålet fra en container i Qinngorput 28. december. 700 kilo er fundet. Det var gemt i et skur i et beboelsesområde i Nuussuaq.

- Det blev, som vi frygtede, opbevaret groft uforsvarligt, sagde politiets vagtchef Søren Bendtsen dengang.

Se video fra bredskabsstyrelsen, hvor 250 kg fyrværkeri antænder:

Powered by Labrador CMS