Gå til hovedindhold

Se video: Rigsfællesskabet fik et kilometereftersyn

Folketinget gjorde fredag status over Rigsfællesskabet. I sin tale understregede folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra IA, at der stadigvæk er behov for forbedringer

Der er stadigvæk plads til forbedringer, når det gælder de 32 sagsområder, som Danmark fortsat varetager i Grønland.

Det understregede Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, fredag i Folketinget, da tinget gennemførte den årlige debat om Rigsfællesskabet.

Læs: Løkke: Færøerne og Grønland kan frit arbejde med forfatning

Halter bagefter
- På det familieretslige område halter det efter med mere end 50 år gamle love. Samtidigt truer en udflytning af statslige arbejdspladser den dansk-grønlandske aftale om søkort over Grønlands barske farvande, som nu ikke færdiggøres til aftalt tid i 2018. Vi ser også en lang række grænsehindringer og barrierer mellem vores lande, samt et behov for en styrket inklusion af grønlændere i Danmark og større forståelse og viden om Grønland i det danske samfund, sagde Aaja Chemnitz Larsen.

Læs: Løkke: Færøerne og Grønland må vælge mellem kongeriget og løsrivelse

Investeringsfond
Hun pegede desuden på behovet for øget erhvervsudvikling, hvor en arktisk investeringsfond kan spille en vigtig rolle.

Grønland har ansvaret for investeringer i fremtidens erhvervsudvikling, men som verdens største ø med en lille befolkning er internationale partnerskaber afgørende. I 2015 aftale den danske regering og Naalakkersuisut at fremme erhvervssamarbejdet. Og det er i denne henseende oplagt med etablering af en arktisk investeringsfond, som man kunne arbejde for i fællesskab, sagde politikeren.

Du kan se hele Folketingets debat om Rigsfællesskabet i videoklippet i bunden af denne artikel

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER