Der er stadigvæk plads til forbedringer, når det gælder de 32 sagsområder, som Danmark fortsat varetager i Grønland.

Det understregede Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, fredag i Folketinget, da tinget gennemførte den årlige debat om Rigsfællesskabet.

Læs: Løkke: Færøerne og Grønland kan frit arbejde med forfatning

Halter bagefter
- På det familieretslige område halter det efter med mere end 50 år gamle love. Samtidigt truer en udflytning af statslige arbejdspladser den dansk-grønlandske aftale om søkort over Grønlands barske farvande, som nu ikke færdiggøres til aftalt tid i 2018. Vi ser også en lang række grænsehindringer og barrierer mellem vores lande, samt et behov for en styrket inklusion af grønlændere i Danmark og større forståelse og viden om Grønland i det danske samfund, sagde Aaja Chemnitz Larsen.

Læs: Løkke: Færøerne og Grønland må vælge mellem kongeriget og løsrivelse

Investeringsfond
Hun pegede desuden på behovet for øget erhvervsudvikling, hvor en arktisk investeringsfond kan spille en vigtig rolle.

- Grønland har ansvaret for investeringer i fremtidens erhvervsudvikling, men som verdens største ø med en lille befolkning er internationale partnerskaber afgørende. I 2015 aftale den danske regering og Naalakkersuisut at fremme erhvervssamarbejdet. Og det er i denne henseende oplagt med etablering af en arktisk investeringsfond, som man kunne arbejde for i fællesskab, sagde politikeren.

Du kan se hele Folketingets debat om Rigsfællesskabet i videoklippet i bunden af denne artikel