ny dokumentar

Se trailer: Grønlandsk snescooter-film kommer snart

To små grønlandske produktionsselskaber Partikular Productions og Jaakoor Graphics laver en snescooter-dokumentar sammen, som forventes færdig til vinter

Untouched
Screenshot fra den kommende film, Untouched
Offentliggjort

I dag tirsdag den 1. september udkom en fed film trailer, Untouched, der handler om at køre snescooter til lands og til vands ved Nuuk, som forventes færdig og vises i slutningen af november i Katuaq.

- I filmen skal vi følge fire snescooter-kørere, to der er gode til snescooter-hop og to der er god til at køre i fjeldet. Vi har også interviewet to, som har kørt snescooter i 80-90'erne, om hvordan det har været dengang, fortæller Amos Frederiksen, der er idemanden bag den kommende film.

I fritiden
Idemanden bag 'Untouched' Amos Frederiksen, fortæller til Sermitsiaq.AG, at de laver filmen i deres fritid og har filmet i foråret i år.

- Jeg har i lang tid drømt om at lave en snescooter-film, men jeg fik først ideen til at lave projektet i år. Og jeg kontaktede Mala Johnsen fra Partikular Production der laver film og grafikeren Arny Mogensen fra Jaakoor Graphics, og projektet blev hurtigt stort, siger Amos Frederiksen.

Han fortæller, at de holder fri fra arbejdet, når det er godt vejr, for at lave optagelserne til filmen, og klipper eller redigerer efter deres arbejdstid.

Overraskelser
Amos Frederiksen lover, at der vil være overraskelser i den kommende film, som vil komme bag på mange.

- Vi vil vise noget, som ikke er tidligere gjort i Grønland. Som måske også er en ny rekord, siger idemanden bag filmen Untouched.

Se traileren til Untouched under denne tekst:

Powered by Labrador CMS