Se lodtrækning til De Panamerikanske Mesterskaber

Lørdag vil der være lodtrækning til De Panamerikanske Mesterskaber i herrehåndbold, der skal afvikles i Nuuk i juni. Landstræner Ingi Olsen vil helst undgå Brasilien og Argentina i puljekampene

Lørdag er der lodtrækning til De Panamerikanske Mesterskaber i håndbold. Turneringen skal spilles i Nuuk fra den 16. juni

I morgen, lørdag, er der lodtræning til herrernes Pan Amerikanske Mesterskaber puljekampe, der skal foregå i Nuuk fra den 16. juni til 24. juni.

Der er 12 lande, der har kvalificeret sig til mesterskaberne, der også er en kvalifikationsturnering til verdensmesterskaberne i håndbold, der skal spilles i Danmark og Tyskland næste år i januar.

Kvalificerede nationer er, udover Grønland; Cuba, Canada, Puerto Rico, Uruguay, Peru, Paraguay, Guatemala, Colombia, Chile, Brasilien og Argentina.

Håber på at undgå stærke hold

Sermitsiaq.AG talt med Grønlands landstræner Ingi Olsen forud for lodtrækningen.

- Jeg vil helst undgå Argentina og Brasilien i puljekampene fordi de er meget stærke hold. Jeg håber på at vi møder både Chile og Uruguay i puljekampene. Der vil vi have en god chance for at nå semifinalerne, men det vil så betyde, at vi kan risikere at møde de to stærke nationer i semifinalerne. Men uanset hvordan lodtrækningen bliver, så bliver det en hård lodtrækning til os, siger Ingi Olsen.

Følg lodtræningen

Grønland har en lille fordel i lodtrækningen, da de er det eneste deltagerhold, der kan vælge deres pulje ved mesterskaberne, når der er allerede blevet trækket lod til de to pulker. Her kan Grønland skifte pulje med Cuba, der sammen med Grønland er i tredjesedningslag.

Det betyder, at hvis Grønland både trækker Argentina og Brasilien i puljekampene, så kan Grønland skifte pulje med Cuba.

Lodtrækningen sker altså i morgen, lørdag, klokken 13.00.

Du kan følge lodtrækningen live ved at trykke her eller på Grønlands
Håndboldsforbunds Facebookside her.

Powered by Labrador CMS