Se listen over lufthavnenes regularitet

Der er stor forskel på hvor ofte vejret forhindrer en pilot i at lande i en af de grønlandske lufthavne. Se hvilke lufthavne der er top- og bundscorere på listen.

I et paragraf 37-spørgsmål fra Siumuts Anders Olsen har naalakkersuisoq for infrastruktur Simon Simonsen fået Inuplan til at udregne regulariteten på samtlige grønlandske lufthavne.

Og alligevel ikke. For der er nemlig to lufthavne, der ikke optræder i listen, fordi data ikke har været tilgængelig og det er Kulusuk og Nerlerit Inaat.

Top 11-listen

  1. Kangerlussuaq: 99,8 pct.
  2. Ilulissat: 94,5 pct.
  3. Nuuk: 89,9 pct.
  4. Aasiaat: 89 pct.
  5. Qaanaqq: 88 pct.
  6. Sisimiut: 88 pct.
  7. Paamiut: 85 pct.
  8. Qaarsut: 81 pct.
  9. Upernavik: 81 pct.
  10. Maniitsooq: 79 pct.
  11. Narsarsuaq: 78-89 pct.

Forudsætningen

Simon Simonsen understreger, at tallene i skemaet er den beregnede vejrbetingede regularitet for gennemførelser af

landinger, benyttet som et udtryk for den beregnede andel af tiden, hvor skydækkehøjden og sigtbarheden tillader landing under overholdelse af regelregulerede minima.

Må ikke forveksles

- Den vejrbetingede regularitet skal ikke forveksles med operatørens faktisk udførte operationer, hvor ruteplanlægningen i nogen grad forventes at være tilpasset typiske døgnvariationer i vejrforholdene, herunder særligt sigtbarhed, fremgår det af svaret til Anders Olsen.

Powered by Labrador CMS