Alle ville se jagtfalken

Opdateret med nye billeder: Det var tæt på trafikkaos, da jagtfalken i går slog sig ned på en sten ved Nuuk. Lad os se dine bedste fotos af den!

Jagtfalken i Nuuk. Foto: Nukappiannguaq Vetterlain Jagtfalken i Nuuk. Foto: Nukappiannguaq Vetterlain Nukappiannguaq Vetterlain var på pletten og har sendt billeder af jagtfalken til redaktionen. Se hans galleri. Foto: Nukappiannguaq Vetterlain Jagtfalken i Nuuk. Foto: Nukappiannguaq Vetterlain Jagtfalken i Nuuk. Foto: Nukappiannguaq Vetterlain

Jagtfalken var en sjælden gæst i Nuuk i går, lørdag, og folk strømmede til for at se den elegante jæger.

Hen på eftermiddagen blev den observeret ved rundkørslen uden for hoveldstaden, hvor den først fortærede en måge og siden slog sig ned på en sten. Her sad den i lang tid, tilsyneladende uanfægtet af, at massevis af kameralinser blev rettet mod den.

De mest ivrige fotografer var kun 10 meter fra den.

Desværre havde Sermitsiaq.AGs reporter på sin løbetur ikke et kamera ved hånden, så derfor opfordrer vi læserne til at sende deres egne fotos ind til os, så vi kan viderebringe det flotte syn til alle. Send det til hanne@sermitsiaq.gl, så laver vi et galleri af billederne.

Ifølge Grønlands Naturinstitut er jagtfalken den største falkeart i verden. Den samlede grønlandske ynglebestand vurderes til mellem 225 og 500 par. I Grønland er den totalfredet.

Powered by Labrador CMS