Gå til hovedindhold

Se fotos: Elever fra Tasiilaq besøger Prinsesse Benedikte

Traditionen tro inviterede prinsesse Benedikte skoleelever fra Tasiilaq til Amalienborg Slot, mens de var i Danmark på et udvekslingsophold.

23 skoleelever fra Tasiilaq besøgte prinsesse Benedikte i dag. Eleverne er på et udvekslingsophold i Danmark, hvor de bor i Gentofte Kommune, hos deres danske værter. Eleverne var fint klædt på, med kjole, skjorter og østgrønlandsk nationaldragter.

- 54 skoleelever fra både Grønland og Danmark var i dag inviteret til en lille komsammen på Amalienborg, hvor H.K.H. Prinsesse Benedikte bød indenfor til slikposer og saftevand, skriver det danske kongehus på deres facebook-side.

I billederne kan prinsesse Benedikte ses give hånd til samtlige elever, hvor der også er sang og musik opført af elever fra Tasiilami Alivarpi.

Traditionen

Traditionen hvor prinsesse Benedikte inviterer grønlandske elever, startede i 1991 da prinsessen var protektor for den nu nedlagte Gentofte Grønlands Komité.

Årets værtindegave er en håndsyet sælskindstaske, der indeholder små luffer og kamikker, også syet i sælskind.

Prinsesse Benedikte besøgte Tasiilaq sidste år og har været engageret i børnene i Tasiilaq i en årrække. Hvert år inviterer hun elever fra Tasiilaq til sit hjem.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER