Gå til hovedindhold

Se billeder: Her er vinderne af Ittu.net Cup

Dameturneringen i håndbold, Ittu.net Cup, er netop blevet afholdt i Nuuk. Se resultaterne her

Efter dameturneringen i håndbold for seniorer, Ittu.Net Cup 2018, er blevet spillet i tre dage med indledende runde, var det finaledag søndag.

Læs resumé fra kampene i finaledagen herunder:

Bronzekamp B-række NÛK dameynglinge – Fitness Håndbold:

NÛK dameynglinge startede friskt, men gik så lidt i stå, som Fitness Håndbold udnyttede til at komme ind i kampen. Efter 10 min. 6-2 til NÛK, efter 20 min 8-5 og ved pausen 11-8 til NÛK.

Efter halvlegen startede Fitness Håndbold godt og kom op på 12-12 efter 10 minutter. Men derfra begyndte NÛK at løbe igen, og kom foran med 20-14 efter 20 minutter.

NÛK dameynglinge vandt kampen 26-17, som så de vandt bronze ved dette års Ittu.Net Cup 2018.

Hos NÛK spillede Aviana Kâjangmat en god kamp, og hos Fitness Håndbold var det Arnaalunnguaq Mørch som gjorde sig bemærket.

Bronzekamp A-række Simanu – GSS herreungdom:

Kampen startede meget lige, og først efter 20 minutters spil rykkede GSS herreungdom fra damerne Simanu. Drengene vandt da også 1. halvleg med 19-14,

Simanu kæmpede sig ellers tilbage til kampen i starten af 2. halvleg, med det kostede åbenbart kræfter, således at drengene kunne køre sejren hjem sikkert med 39-28.

Finale B-række GSS dameynglinge – SAK dameynglinge:

Ved dette års Ittu.Net Cup 2018, deltog der dameynglinge hold i B-rækken, som er håndboldens talenter. Det var med spænding man så¨frem til kampen, idet GSS og SAK spillede uafgjort i deres indledende indbyrdes kamp.

Kampen blev da også spændende hvor holdende skiftedes til at indhente hinanden, 1. halvleg endte da også 10-10. 2. halvleg blev endnu mere spændende, hvor SAK ellers trak lidt fra mod slutningen af kampen, men GSS kæmpede sig tilbage og manglede da også kun 1 sølle mål i at indhente SAK. SAK vandt kampen 23-22 og blev dette års Ittu.Net Cup 2018 vindere af B-finalen. Kampens spiller blev Tanja Kristiansen, SAK.

Finale A-række GSS – NÛK:

GSS satte sig i kampen lige fra begyndelsen, hvor forsvaret lukkede helt af og der blev skruet op for tempoet i angrebet med hurtig spil opad og hurtige temposkifte. NÛK scorede deres første mål efter 15 minutters spil, hvorfor GSS kunne gå til pausen med 21-4 føring.

2. halvleg var ikke anderledes, derfor kunne GSS sikkert hjemføre sejren på 43-10 ret sikkert, GSS blev så vinder af Ittu.Net Cup 2018 i A-rækken. Kampens spiller blev Andrea Andreasen Karlsen, GSS,

- GSS håndbold afdeling takker for deltagerne, sponsorerne og tilskuerne. Og ikke mindst tak til de mange frivillige, lyder det fra arrangørerne.

Top 5 i topscorerlisten, A-række:

  1. Najaaja Anja Lyberth, GSS, 32 mål
  2. Ivaana Meincke, SIMANU, 22 mål
  3. Lykke Frank Hansen, GSS, 21 mål
  4. Christina V. Lange, NÛK, 20 mål
  5. Panu P. Grønvold, GSS, 19 mål

Top 5 i topscorerlisten, B-række:

  1. Nivi J. Petersen, GSS Ynglinge, 40 mål
  2. Aviaana Kajangmat, NÛK Ynglinge, 36 mål
  3. Ivaana O. Rasmussen, SAK Ynglinge, 29 mål
  4. Nukaaka P. Lyberth, NÛK Ynglinge, 28 mål
  5. Tanja Kristiansen, SAK Ynglinge, 21 mål
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER