Se billeder: Nu må der sættes grænser for overgreb

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb for 2018 til 2022 blev mandag lanceret af naalakkersuisoq for sociale anliggender, Anthon Frederiksen (PN)

Naalakkersuisuts strategi
Naalakkersuisuts strategi
Naalakkersuisuts strategi
Naalakkersuisuts strategi
Naalakkersuisuts strategi

Omkring 100 mennesker deltog ved Naalakkersuisuts lancering af deres strategi mod seksuelle overgreb 'Killiliisa', der skete på kulturhuset Katuaq mandag eftermiddag.

Naalakkersuisoq for sociale anliggender Anthon Frederiksen (PN) holdt åbningstale ved lanceringen. Han sagde blandt andet, at der nu bør sættes grænse mod seksuelle overgreb i Grønland.

Landet må stå sammen

- Nu må der ske ændringer i Grønland, så der ikke sker overgreb længere. Vi må stå sammen, og vi må blive bedre til at sætte grænser i alle mulige punkter, der skal forhindre overgreb. Strategiens titel er ikke til at misforstå, nu må vi sætte grænser mod overgreb, sagde Anthon Frederiksen blandt andet i sin tale.

Kunstneren Gukki Nuka, der blev seksuelt misbrugt i sin ungdom, holdt også tale.

- Jeg har altid følt mig alene, efter jeg blev misbrugt. Jeg følte skam, var indelukket og troede, at det var min skyld, at jeg blev seksuelt misbrugt. Men nej, det var ikke min skyld. Jeg åbnede op gennem tegning og maleri, og det er en af grundene til, at jeg stadig er her, sagde Gukki Nuka blandt andet.

Der var også taler fra pårørende til seksuelt misbrugte børn, psykolog og fra politiet ved lanceringen af Naalakkersuisuts strategi.

Powered by Labrador CMS