Nuuk
Se billeder: Smokie indtog Nuuk
Det britiske band gav tilskuerne en uforglemmelig oplevelse med deres hits fra 1970'erne og frem
I weekenden kunne Nuuk-borgere og en del langvejs fra opleve det verdensberømte pop/rock-band Smokie fra Storbritannien.
Første koncert var fredag aften i Hotel Hans Egedes konferencecenter.
Opvarmning
Efter en hektisk oplevelse med INUK-band med de fire dygtige musikere, Piitannguaq M. Lennert på trommer, Gustav Lynge Petrussen på keyboard, Nukannguaq Kajussen på bas og ikke mindst sangeren Inunnguaq Petrussen som opvarmning kom Smokie på scenen.
Hits
Det britiske band gav tilskuerne en uforglemmelig oplevelse med numre, som især musikelskere, der er lidt grå i toppen, kan lide at høre: Mexican Girl, Needles and Pins, Living Next Door to Alice, Oh Carol, Lay Back In The Arms Of Someone, What Can I Do, I'll Meet You At Midnight m.fl. i mere end halvanden time.
Bandet
Smokie består af Terry Uttley på el-bas, Mike Craft på rytmeguitar og vokal, Mick McConnel på leadguitar, Martin Bullard på keyboard og Steve Pinnel på trommer.
Det er femte gang, at bandet gæster Grønland.
Lørdag var der også koncert på Hotel Hans Egede, mens den sidste koncert blev afholdt på Kristinemut søndag.
Se stemningsbilleder fra koncerterne i bunden af denne artikel