Qaanaaq

Se billeder: Skolebørn i Qaanaaq i optog mod krænkelser

Børns rettigheder har været emnet i denne uge for skolebørn på Avanersuup Atuarfia i Qaanaaq. Torsdag var der optog med skilte - men kommunen reagerede ikke på optoget

Eleverne fra i optog mod krænkelser Avanersuup Atuarfia
Skilte lavet af børnene
Der er blevet holdt foredrag af politiet, familiernes hus og sundhedsvæsenet om børns rettigheder i løbet af ugen
Der er blevet holdt foredrag af politiet, familiernes hus og sundhedsvæsenet om børns rettigheder i løbet af ugen Avanersuup Atuarfia Avanersuup AtuarfiaEleverne fra Avanersuup Atuarfia i optog mod krænkelser Avanersuup AtuarfiaSkilte lavet af børnene Avanersuup AtuarfiaDer er blevet holdt foredrag af politiet, familiernes hus og sundhedsvæsenet om børns rettigheder i løbet af ugen Avanersuup Atuarfia Avanersuup AtuarfiaEleverne fra Avanersuup Atuarfia i optog mod krænkelser Avanersuup AtuarfiaSkilte lavet af børnene Avanersuup Atuarfia

Tabubelagte emner som krænkelser og sexforbrydelser mod børn har været i fokus i projektugen i Qaanaaqs folkeskole, Avanersuup Atuarfia, i denne uge.

Der er blevet holdt foredrag af politiet, familiernes hus og sundhedsvæsenet om børns rettigheder i løbet af ugen.

- Vi har valgt denne som projektuge, fordi vi ville stoppe krænkelserne mod børn. Krænkelser mod børn er et stort problem her i landet, og derfor er det vigtigt at tale åbent om det i håb om, at krænkelserne bliver færre, skriver folkeskolelærer Rasmine J. Normann i en meddelelse.

Hun siger, at eleverne tog godt imod projektugen, for de ved, at problemet er stort i Grønland.

Ingen reaktion på optoget
Eleverne har lavet skilte og gik torsdag i optog i Qaanaaqs gader. I den sidste del af optoget gik børnene til kommunen og viste, hvad de har skrevet.

- Børnene havde megafon med, så alle kunne høre, hvad der blev talt om. Der blev talt om, at der opstår stor risiko til krænkelser, når forældrene spiller bingo, eller når forældrene drikker sig fulde, og er uopmærksomme på deres børn. Enkelte medarbejdere i kommunen kom ud, men der var ingen reaktion på elevernes optog. Det var skuffende, siger Rasmine J. Normann.

Efter optoget hang børnene en del af deres skilte på byens opslagstavle i en butik, så alle kunne se, hvad de har skrevet.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS