Langrend
Se billeder: Sæsonens første tidtagningsløb på ski
Løbet fandt sted i Aasiaat
Trods det dårlige vejr, der hærgede over det meste af landet i slutningen af ugen, har man dog også haft tid til at smøre langrendsskiene i løbet af weekenden. Der fandt nemlig sæsonens første tidtagningsløb i langrend sted. Løbet fandt sted i Aasiaat og foregik rundt om søen i bymidten.
Træneren med
Blandt den lille gruppe langrendsløbere, som var mødt op til en nyslået løjpe på Tipituup tasia for at deltage, var Andrie Sørensen, som er 1. assisterende landstræner for langrendsløberne.
Almindelig træning
- Træningsprogrammet for AWG 2016-kandidaterne fra ASP er foreløbig erstattet med et almindeligt træningsprogram, der er målrettet alle medlemmerne i langrendsklubben, forklarer Andrie Sørensen.
Operation
- Dette skyldes blandt andet, at jeg har gennemgået en operation i foden og var sygemeldt i et stykke tid. Men nu er jeg ved at komme mig over det værste. Og det betyder, at AWG-truppen skal til at starte på et ny træningsprogram til december, fortæller træneren.
Se fotos fra løbet i bunden af denne artikel.