magtskifte

Se billeder: Randi er koalitionens nye dronning

I dag blev 31-årige Randi Vestergaard Evaldsen både landsstyremedlem for finanser og for råstoffer

Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen
Offentliggjort

Randi Vestergaard Evaldsen (D) fik i velkomstgave et par strikkede håndledsvarmere med perlebroderi, mens Vittus Qujaukitsoq (S) måtte nøjes med en buket blomster.

Koalitionen mellem Siumut, Demokraterne og Atassut blev i dag atter defineret i sin nye form ved en ceremoni og blomsteroverrækkelse - denne gang med Randi Vestergaard Evaldsen som vigtigste bindeled og den politiker med flest resortområder.

Uldum fik stress
I dag vendte Qujaukitsoq så tilbage til sit oprindelige ressortområde og blev naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, mens den unge demokrat overtog tidligere medlem af Naalakkersuisut Andreas Uldums fulde ressortområde og blev naalakkersuisoq for finanser og råstoffer.

Læs: Anda Uldum trækker sig fra politik

Siden oktober 2015, hvor Uldum først afleverede sin stress-sygemelding til Kim Kielsen (S) og tre måneder senere sagde sit job som finansminister og partileder op og fraflyttede landet, har Evaldsen siddet med handels- og erhvervsområdet.

Og man må sige, at hun har haft en stejl indlæringskurve, efter politikeren med blot 108 personlige stemmer blev valgt ind i Inatsisartut i efteråret 2014 og samtidig stoppede som formand for Demokraternes Ungdom.

Endnu ingen kontakt
Fremover bliver det finanslove og kontroversielle råstofemner som Randi Vestergaard Evaldsen skal manøvrere rundt i.

Sermitsiaq.AG har tirsdag formiddag kontaktet selvstyret for et interview med politikeren, men har endnu ikke hørt tilbage fra hende.

Læs: Randi er ny naalakkersuisoq for finanser og råstoffer

Se billeder fra dagen herunder

Powered by Labrador CMS