Gå til hovedindhold

Se billeder: Prinsgemalen kom alene til Upernavik

Dannebrog ventede i Upernavik, hvor vejret i år viste sig fra sin smukkeste side, da prinsgemal Henrik landede fredag eftermiddag

Det er ikke så ofte, at der lander to fly lige efter hinanden i Upernavik, det gjorde der fredag eftermiddag, da prinsgemalen ankom med det første fly til Upernavik. 

Dronningen ventes i løbet af lørdag-søndag at komme nordfra, hvor hun fredag besøgte Pituffik og Savissivik. 

Fredag viste vejret sig fra sin smukkeste side i Upernavik med høj solskin og med varmegrader ud over det sædvanlige, og mange havde benyttet sig af det gode vejr og var taget til lufthavnen for at se prinsgemalen ankomme, men også for at hente de mange familiemedlemmer og venner, der var kommet for at deltage i festlighederne, når der på søndag bliver holdt konfirmation i byen.

Prinsgemalen med følge blev i lufthavnen modtaget af medlem af Inatsisartut og tidligere borgmester, Jens Immanuelsen, Siumut.

Prins Henrik ankom til Kangerlussuaq fredag formiddag med atlantflyveren fra København sammen med den danske presse, der skal dække besøget. Desuden var den amerikanske ambassadør i København Rufus Gifford med flyet til Grønland. I Kangerlussuaq blev prinsgemalen modtaget af borgmester Hermann Berthelsen inden han fløj videre til Ilulissat. Her tilbragte prins Henrik nogle timer med borgmester for Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph, der gav frokost på Hotel Arctic, før han rejste videre til Upernavik.

Ved det kongelige sommertogt i 2011 var det også planen, at regentparret skulle være startet fra Upernavik med Dannebrog. Men dengang fløj de hen over byen på grund af let tåge over landingsbanen og fortsatte til Uummannaq. Det resultrede i at Dannebrog og følgeskib fik travlt med at kaste los for at komme sydpå og møde regentparret i Uummannaq fjorden. Regentparret kom  i 2011 fra Pituffik, hvor de havde besøgt Qaanaaq og Siorapaluk ved hjælp af inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsn, forinden havde de været på indlandsisen.

I morgen søndag er der officiel modtagelse af regentparret på kajen i Upernervik. Det er medlem af Inatsisartut og tidligere borgmester i Upernavik Jens Immanuelsen, der står for den officielle modtagelse søndag.

Læs i øvrigt mere om programmet i Upernavik søndag i faktaboksen.

Programmet for hele sommetogten i år i Grønland er vedlagt.

Læs flere artikler om og se billeder fra regentparrets sommertogt i Grønland her

Se billeder under denne tekst

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER