Gå til hovedindhold

Se billeder: Officiel modtagelse af regentparret

I Upernavik besøgte de kongelige Prinsesse Margrethe Skolen, som dronningen indviede præcis for 55 år siden - dengang som kronprinsesse

Modsat de foregående dage og uger vågnede regentparret og borgerne i Upernavik søndag morgen til et overskyet, gråt og lidt blæsende vejr. Netop den morgen, hvor hele Upernavik skulle have officiel modtagelse af de kongelige gæster.

På vegne af kommunalbestyrelsen var det medlem af kommunalbestyrelsen og medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut, der bød velkommen sammen med blandt andre formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, lederne på kommunekontoret, rigsombudsmanden Mikaela Engell og departementschef i Formandens Departement Søren Hald Møller søndag formiddag foran Dannebrog.

Der var ikke så mange mennesker ved havnen, som nok skyldes, at der også var konfirmation i byen med en kirkegang, der allerede var startet klokken 8.

Pauline Kleemann på fire år gav dronningen en lille buket blomster, som hun selv havde været med at plukke og lave sammen med sine forældre, ligesom der var salutering, kor og nifoldigt hurraråb for regentparret.

Dronningen og prinsgemalen skulle efterfølgende besøge Prinsesse Margrethe Skolen, som dronningen i 1960 indviede. Indvielsen skete præcis samme dag som i dag, nemlig den 12. juli 1960 for 55 år siden.

- Det er nok et af skæbnens luner, at dronningen præcis i dag officielt skulle ankomme til Upernavik, da det er præcis 55 år siden i dag den 12. juli, dronningen indviede Prinsesse Margrethe Skolen. Det er lidt underligt at tænke på, siger Jens Immanuelsen.

Regentparret med følge blev vist rundt på skolen. De startede i den gamle del af skolen og sluttede i den nyeste del, hvor der også blev vist billeder.

Efter en buffet i aktivitetshuset Illu Sammisassaqartitsivik skal regentparret besøge det lokalhistorisk museum, hvor regentparret også skal se billeder fra dronningens besøg i Upernavik i 1960 sammen med sine forældre og sine søstre.

Læs flere artikler om og se billeder fra regentparrets sommertogt i Grønland her 

Se billeder under denne tekst

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER