Nuuk

Se billeder: Nyt tilbud til Nuuks udsatte borgere

Kofoeds Skole tilbyder både misbrugsvejledning og forskellige værksteder

Borgmester Asii Chemnitz Narup holder tale
Naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq, holder tale
Naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq, holder tale Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff JosefsenBorgmester Asii Chemnitz Narup holder tale Leiff JosefsenNaalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq, holder tale Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff Josefsen Leiff JosefsenBorgmester Asii Chemnitz Narup holder tale Leiff JosefsenNaalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq, holder tale Leiff Josefsen

Onsdag den 16. juni åbnede et nyt tilbud til Nuuks udsatte borgere, da Kofoeds Skole blev indvidet.

I forbindelse med åbningen holdt Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Asii Chemnitz Narup, en tale, hvor hun understregede, at skolen er et sted, hvor man altid er velkommen, hvis livet i en kortere eller længere periode driller og slår knuder.

Læs: Kofoeds Skole får søsterskole i Nuuk

Meningsfyldt liv
- Alle mennesker har fortjent et liv, der giver mening for dem selv. Og vi håber, at vi med etableringen af Kofoeds Skole i Nuuk kan bidrage til, at flere og flere vil få modet og lysten til at tage vare på deres liv – til glæde og gavn for både dem selv og deres familie, sagde borgmesteren ifølge Sermersooq.gl.

Flere tilbud
På Kofoeds Skole kan hjemløse og andre socialt udsatte komme direkte ind fra gaden og tilbyde deres arbejdskraft i skolens daglige gøremål. Betalingen for arbejdet vil ofte være mad, tøj, tøjvask og lignende.

Kofoeds Skole i Nuuk tilbyder deres elever følgende:

  • Snedkerværksted
  • Vedligeholdelsesopgaver i dagligdagen i huset
  • Sy -, perle- og strikkeværksted
  • Kreativt værksted
  • Computeradgang
  • Køkkenværksted
  • Rådgivning og vejledning
  • Misbrugsvejledning og misbrugsgrupper
  • Tøjdepot

Grønlandsksproget
Der har i projektfasen været lagt stor vægt på, at der blev tale om en grønlandsk udgave af Kofoeds Skole, så den ikke blot er en dansk afdeling. Derfor har man også gået efter grønlandsktalende personale, så socialt udsatte ikke mødes af en sprogbarriere.

Støttet af fonde
I de første tre år er skolens drift støttet af OAK Foundation Denmark, VILLUM FONDEN og A.P. Møller og Hustru Christine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Men det er planen, at skolen skal forankres og drives lokalt.

Se billeder fra indvielsen i bunden af denne artikel

Powered by Labrador CMS