Gå til hovedindhold

Se billeder: Nyrenoveret skole indviet i Sisimiut

Den nye skole i Sisimiut er blevet færdigbygget og indviet

Den nye skole i Sisimiut, der har 24 klasselokaler med tilhørende 14 grupperum, 9 faglokaler, gymnastiksal, og bibliotek, er fredag blevet indviet.  

Efter at 407 elever er blevet flyttet rundt i forskellige lokaler, kan de nu undervises i rolige omgivelser, og de 45 lærere og to ledere har nu fået god plads til undervisning. 

Formanden for uddannelse, kultur- og fritidsudvalget i Qeqqata Kommunia, Siumuts Evelyn Frederiksen, indviede officielt den nye skole fredag klokken 10. 

- Der er gået 67 år siden, den gamle skole blev bygget. Skolerenoveringen startede i 2012, og den nye skole er nu i 2015 færdigbygget, skriver Qeqqata Kommunia i en pressemeddelelse. 

Nivi Olsen klippede den røde tråd
Efter skoleinspektøren Nivi Heilmann Efraimsen havde holdt åbningstale, var det naalakkersuisoq for uddannelse, Demokraternes Nivi Olsen, der klippede den røde snor over, og rådgav eleverne om at passe godt på skolen. 

- Eleverne, lærerne og andre deltagere affyrede fyrværkeri uden for skolen, og selvom der var solskinsvejr, kunne man både se og høre eksplosionerne, lyder det fra Qeqqata Kommunia.  

Der blev serveret kaffe, te og kager til de fremmødte, og eleverne underholdt med egne værker.

Se billeder under artiklen

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER