Gå til hovedindhold

Se billeder fra GM: Spændende semifinaler venter

Alle fire hold, der skal spille semifinaler, er blevet fundet ved herrernes GM - se resultater fra onsdagens kampe

(Opdateret klokken 15.59. Placeringskampene, der skulle spilles torsdag, er flyttet til fredag)

Der var lagt op til spænding om, hvilke hold der skulle kvalificere sig til semifinalerne ved herrernes GM i fodbold, der foregår i Nuuk. 

I Pulje 2 var helt åben før onsdagens sidste puljekampe. 

Se: Sidste spillerunde ved GM bliver en gyser

Læs: IT-79 vandt sensationelt over favoritter

I Pulje 2 mødte G-44 fra Qeqertarsuaq Nagtoralik fra Paamiut. Begge hold skulle vinde, hvis holdene skulle videre i turneringen. Den kamp vandt holdet fra Qeqertarsuaq med 2-0.

Derfor blev der sat maksimalt pres på arrangørerne, NÛK. For kun en sejr kunne sikre NÛK en plads i semifinalerne, og holdet mødte puljens tophold, FC Malamuk fra Uummannaq. Hjemmeholdet skuffede de fleste tilskuere, for FC Malamuk vandt kampen med de samme cifre som den foregående kamp, 2-0. 

Dermed vinder FC Malamuk Pulje 2 med syv points foran G-44, der fik fem point i puljekampene. Begge hold er derfor klar til semifinalerne, der spilles fredag. 

Disse hold møder hinanden
I Pulje 1 spillede Eqaluk 54 fra Tasiusaq og IT-79 fra Nuuk. Bygdeholdet scorede det første mål i GM, dog var IT-79 for stærke, for kampen endte 4-1 til Nuuk-holdet.

B-67 også fra Nuuk var allerede inden kampen mod Nagdlunguak fra Ilulissat ret sikre på en plads i semifinalerne, for selv med en nederlag kunne holdet alligevel gå videre. Kampen sluttede uafgjort, 1-1. 

B-67 vinder Pulje 1 foran IT-79, begge hold er klar til semifinalerne. 

Dermed står det klart, hvilke hold der møder hinanden i semifinalerne. 

Puljevinderne i Pulje 1, B-67, møder to'erne i Pulje 2, G-44, mens FC Malamuk og IT-79 spiller i den anden semifinale.

Semifinalerne spilles på fredag, den første kamp begynder klokken 17.00, mens den anden starter klokken 19.00.

Der er hviledag for semifinalisterne i dag, torsdag, mens der er placeringskampe for de hold, der ikke gik videre til semifinalerne.

Resultater fra onsdagens kampe:

  • FC Malamuk    2 : 0    NÛK
  • Nagtoralik      0 : 2    G-44
  • B-67             1 : 1    Nagdlunguak
  • Eqaluk 54      1 : 4    IT-79

Således ser stillingen ud efter tre kampe:

Pulje 1                   Kampe  Mål  Indkasseret  Points         

  • B-67                3         10          1              7
  • IT-79               3          7           6              6
  • Nagdlunguak    3          8           4              4                                                                                        
  • Eqaluk 54         3          1           15            0

 

Pulje 2                              Kampe  Mål  Indkasseret  Points

  • Malamuk                     3          8           3              7
  • G-44                            3          5           3              5
  • NÛK                            3           2           4              2
  • Nagtoralik                    3          2            7              1

Her er de kommende kampe:
Fredag - placeringskampe

  • 13.00 Eqaluk 54 - Nagtoralik
  • 19.00 NÛK         - Nagdlunguak

Semifinaler:

  • 15.00 B-67 - G-44
  • 17.00 Malamuk - IT-79

KNR-TV sender de fleste kampe direkte.

Sermitsiaq.AG følger op mellem alle resultater

Se billeder under denne tekst

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER