Narsaq

Se billeder: GM for kokke skudt i gang

Dommer Jeppe Ejvind Nielsen skriver blog om forløbet

Alt skal tilberedes fra bunden
Sune, Leif og Bjørn ordner urter
Ude i fjeldet
Ved standkanten
Ude i fjeldet Jeppe Ejvind NielsenVed standkanten Jeppe Ejvind NielsenAlt skal tilberedes fra bunden Jeppe Ejvind NielsenSune, Leif og Bjørn ordner urter Jeppe Ejvind NielsenUde i fjeldet Jeppe Ejvind NielsenVed standkanten Jeppe Ejvind NielsenAlt skal tilberedes fra bunden Jeppe Ejvind NielsenSune, Leif og Bjørn ordner urter Jeppe Ejvind Nielsen

Levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq har siden 2000 lagt køkken til GM for kokke og elever. Og konkurrencerne bliver i år afholdt den 16. og 17. september.

Arrangementet er med til at synliggøre grønlandske råvarer og de kreative muligheder inden for faget - og har derfor traditionen tro været dækket af Sermitsiaq.

Som noget nyt vil kokken Jeppe Ejvind Nielsen, der er GM-dommer i år, bidrage med en blog om forløbet.

Læs: GM i fornem kogekunst på Inuili

Hans blogindlæg følger her:

De første deltagere til årets store konkurrence i den grønlandske gastronomiske verden ankom til Narsaq mandag.

Sammen med dem kom også kokken Leif Sørensen fra Færøerne, der skal være inspirator og dommer, samt undertegnede. Konkurrencen afholdes for elever fredag og for kokke lørdag.

Inspirationskursus
Dagene op til er sat sammen som et inspirationskursus med fokus på nogle af de fantastiske råvare, der omgiver os.

Tirsdag startede med et oplæg fra Leif, hvor han gennemgik nogle af de tanker, han havde gjort sig om gastronomi, og de kvaliteter, der kendetegner et godt måltid.

Derefter lavede jeg et lille oplæg om lokale fødevarer i et restaurantkøkken.

Selvom det ikke var tiltænkt eller aftalt, hæfter jeg mig ved, at både Leif og jeg flere gange understregede vigtigheden af at fokusere på det simple og på den gode smag.

Ærlige råvarer
Jeg ved ikke, om det kommer sig af at have været i fødevarebranchen i efterhånden en del år.

Men det er som om, at jo mere man har arbejdet med fødevarer, jo mere sætter man pris på enkelte og ærlige råvarer. Der får lov til at fremstå rent, uden for mange forvirrende smagsnuancer, der trækker i alle mulige retninger.

Det er så vigtigt, at en ret har en retning. At kokken har en tanke med, hvad han gerne vil udtrykke på tallerkenen for gæsten. Ikke bare proppe så meget på som muligt, bare fordi han kan, og det ser godt ud og tilfredsstiller hans ego.

I fjeldet
Ved middagstid tog vi så en tur i fjeldet. Konkurrencen er i år blevet lagt tidligere på året end normalt, netop med henblik på at have mulighed for at bruge nogle lokale urter og grøntsager.

Derfor blev det meste af dagen brugt på at samle urter til brug i køkkenet de kommende dage. Selvom der efter sigende allerede skulle have været den første nattefrost, og fjeldet er begyndt at skifte farve, fik vi alligevel høstet en del.

Selv er jeg forundret over, hvor stor forskel, der er på de urter, der findes her mod syd, i forhold til hvad man kan finde længere mod nord.

Almindelig syre
Planter og bær er lidt større hernede, og så findes der nogle arter, som jeg ikke har set særlig meget andre steder. Urten almindelig syre virker til at være ret udbredt her. En plante, som jeg kun har set en enkelt gang i Ilulissat, og da var den meget lidt udviklet. Rølliker dominere det meste af byen, og det er næsten svært at lade være med at træde på kvanen, når man går en tur.

Seks retters menu
Da vi kom tilbage til Inuili, ordnede vi urterne og løb hurtigt igennem de kommende dage. Onsdag lave vi så en popup restaurant på skolen, hvor Leif og jeg har lavet en seks retters menu. Så dagen kommer til at være i køkkenet, hvor vi skal gøre klar til dette. Menuen kommer i grove træk til at se således ud:

  • Rå grønlandske rejer, stand portulak
  • Torsk med stand ærter
  • Grønlandsk spidskål med røget rensdyr og fjeldsyre
  • Lam med jordskokker
  • Oksefilet med aroma af brændt fjeld ene
  • Rabarber med sortebærmarengs

Se billeder i bunden af dette blogindlæg

Powered by Labrador CMS