Nuuk
Se billeder: Fest og hæder til idrætsfolk i Nuuk
Kommuneqarfik Sermersooq hyldede trænere, ledere og talenter i Kulturhuset Katuaq
Onsdag den 6. januar, Helligtrekongersdag, løb årets idrætsdag af stablen i Nuuk med en fest i kulturhuset Katuaq, hvor alle årets guldvindere blev fejret med taler, musik og sang. Både Katuaq og Kommuneqarfik Sermersooq stod bag arrangementet.
Tak til de frivillige
Borgmester Asii Chemnitz Narup lagde ud med at takke de mange aktive idrætsudøvere og frivillige foreningsfolk, der dag efter dag finder plads til selv at dyrke sport og samtidig skabe rammerne for et rigt idræts- og foreningsliv.
Derefter tog værterne over på scenen. Og priser og diplomer blev delt ud under stor jubel fra salen.
Hæderspriser
Samtlige guldvindere i 2015, GM-guldvindere, DM-guldvindere, Europamestre og verdensmestre, modtog et diplom. Og derudover uddelte kommunen særlige hæderspriser til følgende navne inden for idrættens verden:
- Årets idrætspris 2015 gik til triatleten Jens Bjerge fra NAAPE
- Prisen som Årets leder 2015 gik til Sara- Marie Grønvold, der er formand for NûK fodbold
- Årets træner i 2015 blev Bo Naamansen fra GSS fodbold
- Prisen som Årets hold i 2015 gik til både herre- og damesiden i GSS Senior håndbold
- Årets talent 2015 blev badmintonspileren Victor Langholz fra B-67
- Opmuntringsprisen gik til K-Ole Olsen fra NSP
Læs også: Her er de nominerede til Sermersooqs idrætspriser
Se billeder i bunden af denne artikel