Gå til hovedindhold

Se billeder: Dronningen lander i Ittoqqortoormiit

Der var et stort opbud af glade mennesker, som bød dronningen velkommen med hurraråb og flag, da hun ankom til Ittoqqortoormiit

Dronning Margrethe og landsstyreformand Kim Kielsen med følge befinder sig for øjeblikket i Ittoqqortoormiit, som er den første by dronningen besøger under sin Grønlandstur.

Dronningen landede planmæssigt klokken 13.30 på trods af lidt regn og et stort opbud af glade mennesker stod og råbte hurra og flagrede med flag, for at byde hende velkommen. Dronningen bydes velkommen af medlemmer af kommunalbestyrelsen Charlotte Pike og Erling Madsen.

Læs: Nu begynder regentparrets sommertogt i Grønland

Ældre og børn får besøg
Dronningen var på besøg på ældrekollektivet og derefter til børnehaven Paarsisor, hvor en masse spændte børn ventede på hende. Senere på dagen deltager dronningen i kaffemik med byens borgere, hvor der vil være underholdning og overrækkelse af byens gave.

I aften besøger dronningen Daneborg Station, som er hovedkvarter for Slædepatruljen Sirius, der står for den danske suverænitetshåndhævelse i Grønlands Nationalpark. Dronning Margrethe ankom til Grønland i går, hvor hun startede sin rejse ved at aflægge et besøg ved Station Nord og forskningsstationen Villum Research Station, som hun indviede.

Læs flere artikler om og se billeder fra regentparrets sommertogt i Grønland her

Se billeder under denne tekst

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER