Varetransport

Se billeder: Alternativ varetransport til Sarfannguit

De hårde frostgrader har gjort isen omkring bygden Sarfannguit ved Sisimiut så tyk, at Pilersuisoq har transporteret varer fra Sisimiut til Sarfannguit med snescootere

Der transporteres vare med snescooter fra Sisimiut til bygden Sarfannguit
KNI Pilersuisoq KNI Pilersuisoq KNI PilersuisoqDer transporteres vare med snescooter fra Sisimiut til bygden Sarfannguit KNI Pilersuisoq KNI Pilersuisoq KNI Pilersuisoq KNI Pilersuisoq KNI PilersuisoqDer transporteres vare med snescooter fra Sisimiut til bygden Sarfannguit KNI Pilersuisoq KNI Pilersuisoq KNI Pilersuisoq

Det har været rigtigt koldt herhjemme de seneste par uger.

Den hårde frost ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu, og besejling i den nordlige del af Grønland vil derfor være umuligt et stykke tid ud i fremtiden.

De hårde frostgrader har gjort, at isen omkring bygden Sarfannguit ved Sisimiut nu er så tyk, at Royal Arctic Bygdeservice har måttet opgive at komme frem til bygden ved de to planlagde sidste anløb.

Det skriver KNI i en pressemeddelelse.

Snescooter eneste alternativ
De manglende skibsanløb har betydet, at der i butikken er begyndt at mangle enkelte varer. KNI Pilersuisoq har derfor taget initiativ til at forsyne bygden med de nødvendige varer fra Sisimiut til Sarfannguit med snescootere.

- Vi er glade for, at vi kan bringe varerne ud med snescooter, og på den måde sikre, at kunderne igen kan købe de manglende varer. Fragt med snescooter er den eneste mulighed på nuværende tidspunkt, idet der ikke flyves med helikopter til bygden, og isen er for tykt til, at båden kan komme til Sarfannguit, som ligger inde i fjorden, skriver kædedirektør i KNI, Finn Fabricius, i meddelelsen.

I forrige uge kørte tre snescootere med anhænger fra Sisimiut til bygden. Fredag har der været fire snescootere i bygden med varer til butikken. Der er allerede nu planlagt en tur denne uge, hvor Sarfannguit igen vil blive forsynet med varer.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS