Savnet mand eftersøges ved bygd

Grønlands Politi igangsatte onsdag eftermiddag en eftersøgning af savnede Finn Looqi Lange, der sidst blev set tirsdag aften på havnen i bygden Saqqaq i Nordgrønland.

I eftersøgningen deltager også Arktisk Kommando, som har indsat inspektionsfartøjet Knud Rasmussen til at søge efter savnede til vands
Offentliggjort

Politiet leder efter Finn Looqi Lange, som sidst blev set tirsdag aften ved 22-tiden ved havnen i Saqqaq.

- I eftersøgningen deltager også Arktisk Kommando, som har indsat inspektionsfartøjet Knud Rasmussen til at søge efter den savnede til vands. Derudover er Air Greenlands S-61 helikopter indsat til at afsøge området ved Saqqaq fra luften, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet formoder, at savnede formentligt er sejlet ud fra bygden Saqqaq, der ligger omkring 100 kilometer nord for Ilulissat, i en Poca jolle, men ingen har set ham siden.

Beskrivelse af jollen:

- Finn Looqi Lange er formentligt sejlet i en poca jolle 550 med 100 HK Selva motor. I jollen findes fem oppustelige redningsveste. Der er desuden fem sorte baljer i jollen, flere ankre ombord samt nogle orange bøjer. Jollens VHF virker, oplyser politiet.

Derfor vil politiet gerne have borgernes hjælp og høre fra dem, hvis nogen har set savnede. Henvendelser i sagen kan gives til Grønlands Politis vagtcentral på telefon nummer 701448.

Eftersøgningen af Finn Looqi Lange er i gang
Powered by Labrador CMS