Gå til hovedindhold

SAS lukker grønlandsrute

SAS lukker sin sommerrute til Kangerlussuaq. Air Greenland overtager de passagerer, der allered ehar bestilt billet.

SAS har i dag meddelt, at ruten mellem København og Kangerlussuaq lukkes med omgående virkning, som et led i en større omlægning af selskabets ruter.

Passagerer, der allerede har købt rejser til og fra Grønland med SAS, behøver dog ikke at frygte, at deres drømmerejse af den grund går i vasken, oplyser Air Greenland.

Air Greenland har nemlig aftalt med SAS, at de cirka 3600 passagerer, der har købt billet, ombookes til afgange med Air Greenland. Stort set alle vil komme frem samme dag som oprindeligt planlagt.

- Vi er glade for, at vi i forvejen havde indsat ekstra kapacitet til sommer for at kunne imødekomme efterspørgslen, og derfor er vi i stand til at kunne hjælpe SAS i denne situation til gavn for kunderne, siger Air Greenlands administrerende direktør Michael Binzer.

De berørte passagerer kontaktes direkte.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER