Sarfaq Ittuk er klar i maj

Skibet på banen igen efter uheld.

Arctic Umiaq Line’s passagerskib Sarfaq Ittuk var for snart to uger siden på vej tilbage til Grønland efter et værftsophold i Danmark, men måtte returnere, fordi en kraftig sø slog tre ruder ind i styrhuset. Skibet fik omfattende skader, som krævede udskiftning af en stor del af det tekniske udstyr.

Adm. direktør Jette Larsen siger at teknikere nu har gennemgået skibet, og der er nu udsigt til, at Sarfaq Ittuk kan påbegynde sin rutesejlads i begyndelsen af maj måned.

Det er en måned senere end AUL havde håbet på. Alle kunder, der har booket billetter til Sarfaq Ittuk frem til 2. maj 2007, vil nu blive kontaktet, siger Jette Larsen.

Arctic Umiaq Line tilbyder også booking til Sarfaq Ittuk og Royal Arctic Lines bygdeskibe på internettet.

Klik ind på www.aul.gl, når du skal købe dine sommerferiebilletter.

Powered by Labrador CMS