Sarfaq Ittuk er fri af isen

Her til morgen er Sarfaq Ittuk kommet fri af isen.

Opdateret

Det er lykkedes Sarfaq Ittuk at komme fri af isen. Det fremgår af et opslag fra Arctic Umiaq Line på facebook.

- Det er med glæde at vi kan meddele at Sarfaq Ittuk nu er kommet ud af isen og er på vej til Arsuk. Vi forventer ankomst til Arsuk kl. 10:00. Det er endnu uvist hvornår Sarfaq sejler fra Arsuk, men rejsende fra Arsuk vil blive kontaktet direkte vedr. afgangstidspunkt, skriver rederiet.

Tegneren Robert Holmene, der arbejder om bord på skibet, skriver i en opdatering på facebook, at der vakte stor glæde ombord.

- Vi er lige kommet fri af isen!! Efter 6 dage!! Folk ombord jubler!! Vi er nu på vej nordover mod Arsuk, skriver han.

Sidst på eftermiddagen i går var vurderingen forsat, at det først vil ske på torsdag. Men nu sejler skibet igen i åbent vand, viser et billede, som Robert Holmene har lagt op.

Den videre sejlplan forventes at være klar i dag klokken 14:00.

Powered by Labrador CMS