Sarfaq Ittuk beskadiget

To ruder slået ind på passagerskibet, som nu er nået ind til Maniitsoq.

Sarfaq Ittuk afgik sydover fra Maniitsoq mandag den 1. oktober om aftenen med 115 passagerer. Syd for Maniitsoq fik skibet slået to ruder ind på broen og der kom en del vandindtrængen. Hændelsen medførte på intet tidspunkt fare for skib, idet besætningen havde fuld kontrol over alle vigtige funktioner ombord, meddeler direktør Jette Larsen fra Arctic Umiaq Line.

Der skete ingen personskader, men oplevelsen var naturligvis ubehagelig for nogle passagerer. Umiddelbart efter hændelsen blev alle samlet i skibets cafeterie, hvor de blev briefet om situationen.

Skibet ligger nu ud for Maniitsoq og afventer bedre vejr ved indsejlingen. I samarbejde med Maniitsup kommuneas socialforvaltning er der tilrettelagt krisehjælp for de passagerer som måtte have behov for det. Arctic Umiaq Line tilrettelægger passagerernes vidererejser fra Maniitsoq til deres bestemmelsessted.

Omfanget af skaderne bliver afdækket i løbet af de kommende dage.

Powered by Labrador CMS