Sarfaq Ittuk aflyser tur til Sydgrønland

På grund af forventet dårligt vejr i Sydgrønland sejler Sarfaq Ittuk ikke mellem Nuuk og Qaqortoq i denne uge. Det oplyser rederiet Arctic Umiaq Line.

Rederiet har på baggrund af ugens vejrmeldingerne, valgt at aflyse turen til Sydgrønland af hensyn til passagerernes velbefindende samt en markant øget risiko for forsinkelser, som vil berøre endnu flere passagerer, potentielt flere uger frem. Det oplyser Arctic Umiaq Line i en pressemeddelelse.

- Sarfaq Ittuk anløber Nuuk tirsdag morgen, og forbliver i Nuuk frem til fredag aften, hvor det forventes at skibet igen afgår efter planen nordover, skriver rederiet.

Arctic Umiaq Line oplyser, at berørte passagerer vil blive kontaktet direkte, såfremt der er angivet korrekte kontaktoplysninger.

Powered by Labrador CMS