Gå til hovedindhold

Samtykkelov er vedtaget: Flere skal respektere de personlige grænser

Lovforslaget om samtykkeloven, der skal forebygge seksuelle overgreb, er vedtaget. Nu skal det fremsættes for Folketinget, inden det træder i kraft her i landet.

Lovforslaget om samtykkeloven er vedtaget. 

Det skete tirsdag på efterårssamlingen i Inatsisartut, hvilket betyder, at det fremover vil det være kriminelt at have samleje med en person, der ikke har givet sit samtykke.

Altså kan en voldtægt ikke længere kun dømmes, hvis der har været vold, trusler eller tvang involveret - eller hvis offeret har været i hjælpeløs tilstand. Nej.

LÆS OGSÅ: Grønland skal have samtykkelov

Nu handler det også om: Var der samtykke?

Har man ikke opnået et samtykke, så er der tale om en voldtægt. 

Enigt flertal

Naalakkersuisut glæder siger over, det har været et enigt udvalg, som har tilsluttet sig forslaget, som for nylig er beskrevet som et menneskeretligt fremskridt af Institut for Menneskerettigheder.

Departement for Råstoffer og Justitsområdet oplyser i betænkningen til lovforslaget, at det er planen, at en oplysningskampagne til borgerne om, hvad retten til seksuel selvbestemmelse betyder, skal skydes i gang i skolernes Uge Sex, hvor der i forvejen sættes fokus på seksuel sundhed.

- De unges viden og nuværende behov for information omkring samtykke skal danne grundlaget for de temaer, som oplysningskampagnen skal have fokus på, lyder det. 

Socialstyrelsens forebyggelsesafdeling Paarisa vil desuden indlede et samarbejde med uddannelsesstyrelsen om at udarbejde en oplysningskampagne, som er målrettet de ældste i blandt andet folkeskolen og unge studerende på GU. 

Materialet skal italesætte grænsesætning og sund seksualitet.

De personlige grænser

Lovudvalget opfordrer Naalakkersuisut til, at der også udarbejdes en oplysningskampagne rettet mod voksne - og at der afsættes de nødvendige ressourcer. Naalakkersuisut er enig i, at en oplysningskampagne skal rette sig mod såvel unge som voksne. 

Departement for Råstoffer og Justitsområdet oplyser, at Justitsministeriet vil sørge for, at de relevante myndigheder, herunder medarbejdere i politiet og retsvæsenet, bliver klædt godt på til at håndtere de nye bestemmelser. 

 I forbindelse med efteruddannelse af kredsdommerne har der allerede været afholdt et undervisningsoplæg vedrørende samtykkeloven, oplyses det. 

Bistandsbisiddere

Ifølge Naalakkersuisut er målet ikke, at flere bliver dømt: Målet er, at flere respekterer de personlige grænser, så overgreb ikke finder sted. 

Naalakkersuisut mener desuden, at det er en væsentlig opgave, at forurettede får tilstrækkelig støtte og vejledning - særligt set i lyset af, at der ikke findes bistandsadvokater i Grønland.

- Det er imidlertid en udfordring, at der ikke findes et tilstrækkeligt antal bistandsbisiddere, og Naalakkersuisut ønsker således et øget fokus på rekrutteringen heraf. Et væsentligt element i rekrutteringen er honoreringen, hvorfor der bør afsættes ekstra midler hertil. 

Lovforslaget, som netop er blevet vedtaget, skal nu fremsættes for Folketinget. Ændringen af voldtægtslovgivningen forventes derfor, at kunne træde i kraft i 2023.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER