Samråd: Vittus erkender systemfejl
Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) stod skoleret over for medlemmerne af finans- og skatteudvalget under det historiske åbne samråd i går mandag. Under samrådet erkendte naalakkersuisoq, at der sket en række fejl ved systemet.
- Betragter Naalakkersuisut, at hovedpunkterne i loven som dækkende og efterlevet?
- Hvad er sandsynligheden for, at en person, der ikke har betalt sin pension i 2018, ville have afregnet manglende betaling i 2019?
- Og hvem er ansvarlig for, at hele denne sag er kørt ud af sporet og personer er blevet ramt uhensigtsmæssigt?
Sådan lød tre ud af 41 spørgsmål, som medlemmerne i finans- og skatteudvalget stillede til Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) under det første åbne samråd nogensinde.
Udvalget havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål under samrådet, som varede i knap tre timer i går.
- Nu skal vi ikke gøre problemerne større, end det er. Der er sket fejl i det IT-systemer, som udskriver skattekort så flere fik højere trækprocent ved en fejl. Det er selvfølgelig beklageligt, sagde Vittus Qujaukitsoq under det åbne samråd.
Systemfejl
Alle medlemmer af udvalget deltog under samrådet. Tre medlemmer, Múte B. Egede (IA), Karl-Kristian Kruse (S) og Malene Vahl Rasmussen (D) var med til mødet, mens Hermann Berthelsen (S), Jens Napaattooq (PN), Henrik Fleischer (S) og Peter Olsen (IA) deltog via telefon.
Under samrådet udtrykte flere medlemmer af udvalget tilfredshed over svarene vedrørende sagen, der omhandler en stigning af trækprocenten som konsekvens af, at man ikke har indbetalt til den tvungne pensionsopsparinger.
I alt 6628 personer har fået en trækprocent på op til 50 procent, hvor også flere borgere har fået nul kroner i skattefradrag. Naalakkersuisoq beroligede udvalgsmedlemmerne, at de berørte borgere vil få tilsendt et nyt skattekort så snart de har indfriet deres opsparingsforpligtigelse for 2018.
Samtidig har i alt 935 borgere fået en forkert trækprocent i deres skattekort for i år, også selvom de har indfriet deres opsparingsforpligtigelse til alderdommen. De er blandt andet borgere med tjenestemandstillinger. Finansdepartementet er i gang med at rette disse fejl i samarbejde med moderniseringsstyrelsen i Danmark, kom det frem under det åbne samråd.
Flere penge mellem ældres hænder
Borgere i Grønland er blevet forpligtiget til at have tvungne pensionsopsparinger under Inatsisartuts efterårssamling i 2016. Loven betyder, at alle borgere skal indbetale en andel af deres indkomst.
- Hvis loven om den obligatoriske pensionsopsparing ophæves, vil konsekvenserne være, at borgerne vil have færre penge til gode, når de bliver ældre. Vi ved, at der kommer til at være flere ældre i fremtiden, det betyder færre skatteindtægter, der vil påvirke de ældres mulighed for selvforsørgelse. Det er gennem den obligatoriske pensionsordning, som et enigt Inatsisartut har stemt for, vi vil sikre de ældres mulighed for selvforsørgelse, forklarede Vittus Qujaukitsoq.
Erfaringerne bruges fremover
Jens Napaattooq (PN) kaldte sagen om den tvungne pensionsordning for en ”ikke bare en skandale, men en katastrofe”. Men det tilbageviste Vittus Qujaukitsoq med ordene:
- Selve lovens hensigt er i orden. Men det er systemskiftet i opstartsfasen som skaber uhensigtsmæssige udfordringer. Loven skaber vejen for omkring 9.000 personer, der nu har en pensionsordning, sagde Vittus Qujaukitsoq.
Endvidere forklarede naalakkersuisoq for finanser, at erfaringerne i denne sag tages med, når Ilanngaassivik og skattefradraget indføres.