Samme bestand af hvalrosser

En hvalrosfangst ud for Nordre Isortoq ved Maniitsoq viser, at hvalrosser svømmer frem og tilbage mellem Canada og Grønland.

Hvalros nr.41 med satellitsender på højre stødtand lige efter mærkningen 3. september 2007 på nogle skær ud for det sydøstlige Baffin Island. Foto: Rune Dietz, DMU.
Hvalrosluffe med mærket fra Canada som det så ud på brættet i Maniitsoq. Foto: Alex Olesen Lyberth, Qeqqata Kommunia.
Hvalros nr.41 med satellitsender på højre stødtand lige efter mærkningen 3. september 2007 på nogle skær ud for det sydøstlige Baffin Island. Foto: Rune Dietz, DMU. Hvalrosluffe med mærket fra Canada som det så ud på brættet i Maniitsoq. Foto: Alex Olesen Lyberth, Qeqqata Kommunia. Hvalros nr.41 med satellitsender på højre stødtand lige efter mærkningen 3. september 2007 på nogle skær ud for det sydøstlige Baffin Island. Foto: Rune Dietz, DMU. Hvalrosluffe med mærket fra Canada som det så ud på brættet i Maniitsoq. Foto: Alex Olesen Lyberth, Qeqqata Kommunia. Hvalros nr.41 med satellitsender på højre stødtand lige efter mærkningen 3. september 2007 på nogle skær ud for det sydøstlige Baffin Island. Foto: Rune Dietz, DMU. Hvalrosluffe med mærket fra Canada som det så ud på brættet i Maniitsoq. Foto: Alex Olesen Lyberth, Qeqqata Kommunia.

Den 24. april 2009 fangede Svend Heilmann fra Maniitsoq en hanhvalros i drivisen ud for Nordre Isortoq, med et orange mærke nr. 41 i bagluffen. Fangsten viser at hvalrosser svømmer frem og tilbage mellem Canada og Grønland, og at fangerne i begge lande jager den samme bestand.

Den 3. september 2007 lå hvalros nr. 41 blandt sine kammerater på et skær ved Cumberland Sound ud for Baffin Island i Canada – ca. 400 km vest for Sisimiut. Biologerne var da sammen med fangere fra Sisimiut og Canada ude at mærke hvalrosser og sætte radiosendere på dem, for at se, om hvalrosser på Baffin Island hører sammen med de hvalrosser man jager på om foråret i Vestgrønland.

Da Svend Heilmann fangede hvalrossen var mærket der endnu, mens radiosenderen var faldet af. Det er den første dokumentation for at hvalrosser svømmer fra Baffin Island mod Vestgrønland.

Sporinger af hvalrosser, der var blevet mærket med satellitsendere ud for Sisimiut i 2005-2008 har vist, at de tager den anden vej - fra Grønland mod Canada. Nu ved man, at vandringen går begge veje, og man i Vestgrønland og på Baffin Island jager på den samme bestand.

Feltarbejdet i Baffin Island sommer 2007 og mærkningerne i Vestgrønland fra 2005-2008 er et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Dansk Miljøundersøgelser og Department of Fisheries and Oceans i Canada. Arbejdet er udført i samarbejde med fangere fra Sisimiut, og Pangnirtung og Qikiqtarjuaq på Baffin Island.

Powered by Labrador CMS