landsplanredegørelse

Samfundsforsker: Affolkning af bygder skyldes politik

Affolkningen af bygderne bliver kaldt en global trend i den nye landsplansredegørelse. Men samfundsforsker Birger Poppel kritiserer redegørelsen kraftigt, idet han i højere grad giver politiske reformer skylden for udviklingen.

Bygd, Upernavik-området
Upernaviup eqqaani nunaqarfik

Unge mennesker rejser fra de mindre bygder til byen for at tage en uddannelse, bygderne affolkes, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe. Sådan lyder det ofte, når man ser på udviklingen i forskellige byer og bygder.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

På bygdekonferencen i Nuuk i maj var en af anbefalingerne fra deltagerne også, at ”unge efter endt uddannelse har mulighed for at vende tilbage til bygden og gøre brug af deres uddannelse.”

Til- og fraflytninger
Den nuværende landsplanredegørelse, udarbejdet af Finansdepartementet, kaster lys over situationen med til- og fraflytninger i hele landet.

Sidste års omdiskuterede landsplanredegørelse, der endte med at blive trukket tilbage inden den politiske behandling, indeholdt anbefalinger og prioriteringer for udvikling af bygder rundt omkring i landet.

Læs også: Forlader hjemmet – og vender aldrig tilbage

Indeholder ikke anbefalinger
Nuværende redegørelse indeholder ikke anbefalinger, men viser blandt andet ”bostedsprofiler”, der kortlægger de menneskelige og økonomiske ressourcer i de forskellige byer og bygder.

Dermed viger den nye redegørelse i første omgang uden om svære spørgsmål som bygdelukninger, forværrede levevilkår og politiske reformer, og redegør kun for udviklingen.

Læs mere om affolkningen af bygder i en række artikler i Sermitsiaq. Du kan købe avisen herunder:

Powered by Labrador CMS