Whistleblower-lov vil koste erhvervslivet millionbeløb

Whistleblowere, der indberetter uregelmæssigheder på deres arbejdsplads, skal nyde beskyttelse, så deres henvendelse bliver behandlet i fortrolighed af en ekstern part, som virksomheden ikke har indflydelse på. 

Lovforslaget har tre overordnede formål, fremgår det af betænkningen fra Lovudvalget:

1. Der sættes en fælles ramme for at foretage indberetninger til en whistleblowerordning i Grønland uanset om man arbejder på en privat eller offentlig arbejdsplads
2. Der skal gælde en udvidet bevisbyrderegel for arbejdsgivere, der afskediger, forflytter eller ændrer i arbejdsopgaver for en person, der har foretaget en indberetning til en whistleblowerordning
3. Sørge for, at en person, der foretager en indberetning og efterfølgende er udsat for repressalier, som kan henføres til indberetningen, modtager en passende kompensation, som tager hensyn til de forhold, der er gældende på arbejdsmarkedet her i landet.

Fælles indberetingsportal

Det bliver oplyst, at virksomheder kan gå sammen om at lave en fælles indberetningsportal, så omkostningerne reduceres.

Det skønnes, at de økonomiske konsekvenser for Grønlands Selvstyre vil løbe op i en million kroner, da man anslår, at der vil ske mellem 10 og 15 indberetninger årligt.

- Dette skøn er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet det er forbundet med betydelig vanskelighed at forudse, hvor mange nye indberetninger loven vil give anledning til sammenlignet med niveauet i dag. Derudover vil der i forbindelse med lovens indførelse være en engangsudgift på ca. 100.000 kr. forbundet med en oplysningskampagne, med henblik på at oplyse virksomhederne om deres pligter og borgerne om deres rettigheder, fremgår det af betænkningen.

For kommunerne med cirka 6000 ansatte og en forventning om 15 til 22,5 sager om året vil merudgiften for hver kommune højest komme op på 300.000 kroner årligt, lyder vurderingen.

Erhvervslivets omkostninger

I 2020 havde Grønland 88 virksomheder med mere end 30 ansatte.

-Det forventes, at forslaget vil øge udgifterne for erhvervslivet, da virksomheder med mere end 30 ansatte skal opsætte rammerne for en indberetningsportal, der leder til en ekstern uvildig tredjepart, som kan håndtere indberetningerne ifølge loven. De økonomiske konsekvenser afhænger således også af, om der foretages indberetninger, og om en ekstern tredjepart kræver et forskudshonorar.

Forventningen er, at erhvervslivet får en udgift på 3,5 millioner kroner det første år efter lovens ikrafttrædelse, mens den årlige udgift for at opretholde indberetningsportalen og sager fra det efterfølgende år er anslået til 1 million kroner årligt.

Ikrafttrædelsesdatoer

Lovforslaget blev førstebehandlet den 5. oktober 2023 og skal andenbehandles den 13. maj i år. Vedtages loven efter de bemærkninger, som Lovudvalget har tilkendegivet, vil den træde i kraft fra 1. januar 2025. Dog skal ordningen for arbejdsgivere med over 100 ansatte i den private sektor først træde i kraft fra 1. juli 2025.