Vulkanudbrud i Island
Efter at have forholdt sig i ro i knap 200 år brød vulkanen Eyafjallajokull i udbrud natten til søndag. 600 mennesker blev evakueret og flytrafik indstillet.

Lørdag aften kl. 23:30 islandsk tid startede et vulkansk udbrud i den store vulkan Eyjafjallajokull i Island, 150 km sydøst fra Reykjavik.
Udbruddet er ikke under isen på toppen af Eyjafjallajokull, men lidt længere mod øst på et sted som kaldes Fimmvorduhals, netop ved en vandrerute mellom Thorsmork og Skogar som er populært om sommeren.
Folk som bor i nærheden af Eyjafjallajokul blev evakueret natten til søndag, dersom det er mulighed for at udbruddet udvider sig under bræen, og dette kan medføre flom (oversvømmelser, red.).
Lufthavnene i Reykjavik og Keflavik blev lukkede på grund af asken fra vulkanen og tusindvis af passagerer kunne ikke lande eller tage af sted.
Lufthavnen I Kefalivik er dog blevet genåbnet. Ifølge lufthavnens hjemmeside var alle internationale flyvninger fra Island - heriblandt én til København - midlertidigt indstillet søndag morgen. Med flere timers forsinkelse er det nu igen muligt for flyene at lette.
Det sidste utbrud i Eyjafjallajokull var i 1821-1823.
Geofysikeren Páll Einarsson siger til Iceland Review Online at alle de tidligere udbrud fra Eyjafjallajökull er sket i forbindelse med udbrud fra nabovulkanen Katla under Mýrdalsjökull-gletsjeren.
–Nu da Eyjafjallajökull er startet er der mulighed for at Katla følger efter, siger Páll Einarsson.
Se billeder fra vulkanen i udbrud her.