Et drilleri på havnen i Narsaq udløste en voldsom vrede hos den tiltalte, der endte i 28 tiltaleforhold, hvor de 14 var forsøg på manddrab.
Sagen kan deles op i tre perioder: før masseskyderiet, under og efter, hvor han i Anstalten i Nuuk erkender at have lavet blandt andet brandstiftelse.
Om episoderne før og under masseskyderiet frem til anholdelsen forklarer den tiltalte følgende, om det der udløste vreden og beslutningen om at skaffe sig en riffel, købe patroner.
Vreden blev antændt
Det var på havnen i Narsaq, at vreden blev antændt.
- De drillede. Alle andre, som var der, begyndte at være nedladende. Det blev jeg træt af ,og slog ud efter dem, fortalte den tiltalte under afhøringen, som specialanklager Martin Strandby Nielsen forestod.
Hvad skete der så?
- Det vil jeg ikke udtale mig om.
Ramte du manden?
- Ja i hovedet.
Hvad slog du med?
- Knytnæve
Hvor henne i hovedet?
- Jeg tror nok, at det var bagfra, men har svært ved at huske det.
Udover at slå gjorde du andet?
- Jeg tog kvælertag på ham
Sagde du noget til dem?
-Ja på vej ud. Vi ses når jeg lige har hentet en riffel.
Hvorfor sagde du det?
- Jeg blev meget vred
Hvad gjorde du bagefter?
- Tog hjem
Hvad gjorde du så?
- Jeg slappede af derhjemme for at berolige mig selv og undgå at være vred.
Lykkedes det at berolige dig selv?
- Nej
Hvad skete der så?
- Så var jeg lukket inde på mit gamle værelset i ret lang tid.
5De to, som du truede med at hente din riffel, er det nogen, du kender?
- Nej ikke rigtig. Jeg taler kun lidt med dem.
Kan du fortælle, hvordan du skaffede dig riflen på havnen?
- Jeg var meget vred. Så dagen efter hentede jeg riflen om aftenen fra båden. Og dagen efter købte jeg patroner til den.
Var du klar over, at der var en riffel på kutteren?
- Ja.
Kender du manden, som ejer riflen?
- Ja, det var min tidligere stedfar.
Hvad skulle der ske efter du havde hentet riflen og købt patroner?
(Lang betænkningstid, red.)
- Hvad var det nu du spurgte om?
Spørgsmålet bliver gentaget.
- Jeg havde tænkt, at jeg ville dræbe.
Vidste du hvem du ville dræbe?
- Ikke sådan rigtigt. Nej…
Hvorfor ville du dræbe nogen?
- Fordi der var så megen vrede i mig.
Var vreden der før episoden med de to?
- Ja.
Hvorfor var der så meget vrede i dig?
- Jeg ved ikke, hvorfor der er så megen vrede i mig.
Hvor lang tid har du haft det sådan?
- Det ved jeg ikke.
Du forklarede, at du ville dræbe. Og vi ved, at du har hentet riflen og ved at du har købt patroner. Ville du beholde riflen?
- Det vil jeg ikke udtale mig om.
Skuddene mod et hus
Nu er vi ved forklaringen på, hvorfor den tiltalte begyndte at skyde mod et hus langt væk, hvor han kunne se to på mennesker på et hustag.
Kan du fortælle, hvad der sker den 22. marts?
- Først om morgenen hentede vi vores fiskenet. Så om eftermiddagen kom denne vrede igen lige pludseligt. Så tog jeg riflen, og så fik jeg lige som et blackout og kan ikke huske det næste. Jeg fik bevidstheden igen, da jeg lå på maven.
Du ligger på maven og du får bevidstheden. Hvad der sker så?
- Så gik der lang tid, hvor jeg lå på maven. Så til sidst startede jeg med at affyre skud.
Hvem skyder du imod?
- Dem der arbejdede oppe på taget af et hus.
Hvorfor skyde mod dem?
- Lige før jeg affyrede skuddene tænkte jeg, at jeg ville udleve min vrede mod hele Narsaqs befolkning.
Ville du dræbe dem, der boede i Narsaq?
- Ja.
Er du vant til at skyde med riffel eller gevær?
- Ja.
Kendte du dem på taget, som du skød imod?
- Nej
Hvor mange skud affyrede du?
- Det kan jeg ikke huske. Men riflen har ti patroner i hvert magasin.
Skyder du imod dem for at dræbe?
- Ja
Lykkedes det dig at ramme? Ser du noget?
- Det kan jeg ikke huske.
Skyder du også mod huset?
- Nej kun mod mennesker. Kan ikke se nogen inde i huset.
Ser du hvad der sker med personerne oppe på taget?
- De så ud til at arbejde.
Hvad gør de, da du skyder?
- Det kan jeg ikke huske.
Den tiltalte kan ikke huske, hvad der skete efter den første skudepisode mod huset, hvor to mænd befandt sig på taget, og hvor der var tre personer inde i huset. Skud ramte hus og ruder.
Skuddene mod helikopteren
Efter skuddene mod huset forklarer den tiltalte følgende:
- Jeg kunne høre, at helikopteren var på vej. Så løb jeg henimod heliporten. Lige da den var landet, affyrede jeg skud mod den.
Hvor tæt kommer du på den?
- 30 til 40 meter fra den, da jeg affyrede skud.
Hvad er grunden til at du skyder mod helikopteren?
- Min vrede.
Så det er vreden over dem, der bor i Narsaq?
- Ja.
Det er altså tilfældigt, at du begynder at skyde mod helikopteren?
- Ja.
Hvad sker der så?
- Da jeg skød, rettede jeg skuddene mod piloten. Så kunne jeg se gummigeden, der var på vej derned, så rettede jeg skuddene mod den i stedet.
Kendte du piloten?
- Nej.
Han kan ikke huske, om han udskifter magasinet på riflen, da han er i gang med at skyde mod helikopteren. Han opbevarer patronerne i sine lommer, forklarede han.
Kan du se, at der er andre mennesker i helikopteren?
- Ja. Jeg kan se, at der er flere end piloterne i helikopteren.
Er det for at dræbe dem i helikopteren, at du skyder?
- Ja.
Ser du om nogen bliver ramt?
- Nej, det så jeg ikke.
Nogen løber fra helikopteren og over mod lufthavnsbygningen. Skyder du mod dem?
- Ja. Men jeg kan ikke huske, hvor mange skud jeg har afgivet. Men formålet med at skyde var nok at skulle dræbe dem.
- Jeg fulgte efter dem, der var løbet væk fra helikopteren. Da jeg kom hen til flyet, ødelagde jeg vinduerne. Jeg brugte bunden af riflen til at knuse ruderne i helikopteren.
Derefter går den tiltalte ind i lufthavnsbygningen, men der var ingen mennesker, hvorefter han gik ud på gaden, hvor han langt ude kunne se en scooter køre.
- Den larmede, og jeg forsøgte at spærre vejen for scooteren. Jeg havde riffelkikkerten på ham i længere tid.
Hvor langt væk var det?
- Ret langt væk - måske over en kilometer.
Da du spærrer for vejen. Peger du på scooterføreren med riflen?
- Ja. Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde til ham. Men jeg råbte og talte noget.
Du lod scooterkøreren køre igen?
- Ja, jeg ved ikke hvorfor.
Anholdelsen
Hvad skete der så?
- Jeg blev nok anholdt lige efter. Jeg kan ikke huske, hvordan anholdelsen foregik.
Politiet måtte affyre varselsskud. Kan du huske det?
- Jeg kunne langt væk se to personer og kunne se igennem kikkerten, at det var politiet. Tror nok, at jeg skød mod dem, men er ikke sikker. Der var nogen, der skød efter mig, så lagde jeg riflen på vejen, gik lidt væk og lagde mig på maven. Mens jeg lå der, gik der lang tid, og jeg fik et opkald på min mobil. Jeg tog den, og det var min tidligere stedbror, som jeg fortæller, at jeg er ved at blive taget af politiet.
Hvad sker der så?
- Så blev jeg anholdt.
Overgiver du dig, da du hører varselsskuddene?
- Ja.
Ved du, at det er politiet, som skyder?
- Ja.
Hvorfor overgiver du dig?
- For at der ikke skulle ske noget, der var værre?
Hvad tænker du på, der kunne ske?
- Der var ikke noget, jeg frygtede, men kan heller ikke huske det.
Forsvarerens spørgsmål
Forsvareren Christina Johnsen havde ikke mange spørgsmål til den tiltalte, men spurgte, om han var alene i det hus, hvor han boede.
- Ja.
Kan du passe dig selv med hensyn til mad og andre ting?
- Ja.
Kender du nogen af de mange navne i anklageskriftet?
- Nej.
Du havde haft et skænderi. Har det skabt vreden?
- Ja.
Kunne du styre din vrede tidligere?
- Ja jeg plejede at ringe til mine søskende.
Følte du dig påvirket, ligesom når man har taget alkohol?
- Nej.
Var vreden konstant?
-Ved det ikke, men jeg følte megen stor vrede.
Tænkte du på at formålet var at blive taget og anholdt af politiet?
- Ja.
Kunne det være en mulighed, at du selv overgav dig?
- Nej jeg er ligeglad med politiet.
Har du viljen til at sige undskyld til de mennesker?
- Nej
Kan du forstå, at de er chokeret
- Ja.
Han fortæller til forsvareren, at han har det bedre nu end i Anstalten i Nuuk.
-Jeg føler ikke så megen vrede, sagde den 21-årige tiltalte.
Vidneafhøring
Retssagen varer frem til fredag, og via et videolink til Narsaq vil vidner fortælle om den skæbnesvangre dag med masseskyderiet for knap et år siden.
Der ventes dom fredag. Anklageren har krævet den tiltalte anbragt i forvaring på et dansk psykiatrisk hospital på ubestemt tid.
