Vores evne til at holde sammen beror på, om vi kan udvikle vores relation
Udenrigsminister Lars Løkke mener helt uagtet Trumps udtalelser, at det er godt, at Grønland og Danmark nu har en dialog med hinanden. – Jeg mærker flere nuancer og mere realisme i debatten end tidligere, siger han til Sermitsiaq.
Udenrigsminister Lars Løkke deltog søndag i en Tv-debat om rigsfællesskabet, der både blev optaget i København og i Nuuk. Efterfølgende sagde han til Sermitsiaq, at det er afgørende, at relationen mellem de tre lande i rigsfællesskabet udvikler sig. – Vi kan kun have et rigsfællesskab, hvis vi gider at engagere os i det.Foto: Emil Nicolai Helms
Søndag deltog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
(Moderaterne) i en debat på TV2, der også omfattede politikere, meningsdannere
og fagfolk i Grønland og i Danmark.
Under debatten lød det blandt andet fra formand for
Naalakkersuisut, Múte B. Egede, at Grønland ikke kan blive helt selvstændigt,
og at der stadig vil være et bånd – for eksempel økonomisk mellem Grønland og
Danmark i en fremtid, hvor Grønland eventuelt er selvstændigt:
Søndag deltog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
(Moderaterne) i en debat på TV2, der også omfattede politikere, meningsdannere
og fagfolk i Grønland og i Danmark.
Annonce
Under debatten lød det blandt andet fra formand for
Naalakkersuisut, Múte B. Egede, at Grønland ikke kan blive helt selvstændigt,
og at der stadig vil være et bånd – for eksempel økonomisk mellem Grønland og
Danmark i en fremtid, hvor Grønland eventuelt er selvstændigt:
”Vi kan ikke blive helt selvstændige, når handlen foregår
mellem begge lande. Jeg er sikker på, at der stadig vil være bånd mellem de to
lande. Der er stadig mange familier, der har kontakt. Men det skal ikke være
udgangspunktet”, sagde han. Formand for Siumut, Erik Jensen, gav udtryk for, at "Grønland kan stå på
egne ben", men at handlen med Danmark og USA skal opgraderes, fordi det er
et vigtigt element i Grønlands vej mod selvstændighed.
Flere nuancer og mere realisme
Efter debatten vurderede Lars Løkke, at det havde været en god og vigtig debat,
og at det på mange måder er på tide, at vi har en tættere dialog med hinanden.
– Jeg synes det er godt og på tide, at vi har disse
debatter mellem Grønland og Danmark. Tidligere når vi har haft
rigsfællesskabsdebatter i Folketingssalen, så har det ikke ligefrem haft
offentlighedens bevågenhed. Og de gange hvor jeg selv har forsøgt at spørge ind
til, om vi skulle bruge lidt penge på folkelig udveksling og blive klogere på
hinanden – hvilket også symbolsk set var ideen med flagdagen – er det faldet på
meget tør jord. Nu er det hele så blevet rystet gevaldigt af vores ven Donald
Trump, så bedre sent end aldrig med denne debat mellem Grønland og Danmark,
siger han til Sermitsiaq.
– Helt uagtet Trump er det en vigtig debat. Vi kan kun have et rigsfællesskab,
hvis vi gider at engagere os i det. Jeg synes, at man mærker flere nuancer og
mere realisme i debatten i dag end tidligere. Jeg har altid abonneret på den
grønlandske og færøske ambition om selvstændighed i en eller anden forståelse
af ordet, som kan være forskellig afhængig af hvem man er.
Selvstændighed
Ifølge Lars Løkke er selvstændighed ikke er entydigt begreb.
– Er Danmark et selvstændigt land? Ja, vi er et suverænt land, men det
bruger vi så til at vælge, hvem vi skal gøre os afhængige af. For intet land –
med ganske få undtagelser - kan stå alene. Den iboende bevægelse mod at være
selvbåren, have selvbestemmelse og være herre i eget hus, har jeg i yderste
grad respekt og forståelse for, siger Lars Løkke, der selv er gift med færøske Sólrun,
og derfor har fulgt færøsk politik igennem mere end 25 år.
– Jeg er sikker på at hvis jeg var grønlænder, så ville
jeg sætte mig i spidsen for en sådan selvstændighedsbevægelse. Men
selvstændighed kommer altid med nogle betingelser. Hvad er forudsætningerne og
hvordan kommer vi derhen? Som situationen er lige nu, så er spørgsmålet om
vejen derhen bedst opnås i relation med Danmark eller om man skal drage
konklusionen med det samme og blive en del af den amerikanske sikkerhedssfære
beroende på en mulig amerikansk investeringslyst i Grønland. Jeg tror selv, at
jeg har et klart svar på dette.
Ny konstruktion
Kan du se Grønland som en del af rigsfællesskabet, men i en ny konstruktion,
hvor Grønland har mere sikkerheds-og forsvarspolitisk ansvar?
– Ja, men man skal passe på med at udtale sig i absolutter. Men vi er
blevet enige med Færøerne om at aktivere tvistbilæggelsesnævnet i forhold til
at få afgjort om Færøerne handelspolitisk kan stå i egen ret. Hvis det falder
positivt ud, så kan det også have en fortolkningsmæssig effekt i Grønland,
siger Lars Løkke med henvisning til, at lagmanden og statsministeren den 10.
januar underskrev en aftale om at aktivere nævnet for at få afgjort om et
færøsk medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO) er foreneligt
med Færøernes forfatningsmæssige status.
Lars Løkke mener, at det er afgørende, at relationen mellem de tre lande i
rigsfællesskabet udvikler sig.
– Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil stå i egen ret, og det er
også derfor, at jeg gør hvad jeg kan for at understøtte Grønlands ambitioner om
frihandelsaftaler med Kina med videre. Jeg tror, at vores evne til at holde
sammen beror på, om vi kan udvikle vores relation. Og der kan man ikke helt
udelukke, at man også på et tidspunkt må kigge på den juridiske ramme.
Transformation inden for rammerne
Ifølge Lars Løkke har den juridiske ramme stadig noget
spændstighed, der ikke er udnyttet af Grønland. Og her kunne Grønland lade sig
inspirere af Færøerne.
– Jeg har i de 35 år jeg er kommet på Færøerne set forandringerne. Der er sket
en enorm transformation inden for rammerne af rigsfællesskabet, fordi Færøerne
har lænet sig ind i det. Jeg ønsker, at det samme sker i Grønland. Og det er
derfor jeg selv pressede så hårdt på for at få de nye lufthavne i Grønland. De
udgør en nøgle og er en af grundforudsætningerne for udvikling, siger han.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.