Voldsomt vejr skaber frygt for dyrenes liv: Lam og får er fanget i snemasserne
Landbruget, især fåreholderne slås i denne tid med en uventet udfordring: Deres dyr er i fjeldene og er klemt i snemasserne mens deres ejere forsøger at redde dem hjem.
Se billeder ved at trykke den røde pil under første billede.
Der er varslet stormvejr mandag aften eller nat i Sydgrønland. Det giver især fåreholderne en enorm udfordring, for de er i gang med at forsøge at redde deres dyr fra snemasserne.
Fåreholder Joorut Knudsen fra Qassiarsuk er en af fåreholderne, der kæmper for at redde sine dyr:
- Jeg har op til 50 får og lam, som jeg kæmper for at få hjem fra det meget snefyldte og utilgængelige terræn til deres stald. Men den massive sne, der stadig dækker stort set al græsningsareal gør det meget svært at komme til dyrene.
Omkring 90 cm sne faldet i løbet af to døgn
Joorut Knudsen fortæller, at Sydgrønland siden omkring starten af november har oplevet uventet og massiv snefald. Der nu er omkring 90 cm høj sne, de skal forsøge at tæmme for at bane vej til dyrene og bringe dem i sikkerhed:
- Jeg bruger min snescooter til at lave en sti til dyrene, men den er stadig al for blød og dyrene falder i hele tiden, så de er meget trætte. Men vi er blevet varslet stormvejr, så det gælder for mig om at få så mange dyr hjem som muligt, fortæller Jørgen Knudsen, der stort set ikke har sovet siden den uventede og enorme snevejr begyndte at hærge i Sydgrønland.
Formand bekymret
Formanden for de samvirkende fåreholderforeninger er meget bekymret for at adskillige fåreholdere kan være blevet ramt som Joorut Knudsen eller endda mere:
- Vi har ikke tal på, hvor mange får og lam vi samlet har mistet, for vi er stadig igang med at redde dyrene fra de snefyldte fjelde, men jeg er ikke i tvivl om, at der er blevet mistet dyr til sneen, så jeg er meget bekymret for omfanget af mistede dyr, fortæller formand Suulut Hansen.
Suulut Hansen fortæller også, at fåreholderne ikke siden helt tilbage i 1970´erne har oplevet så stor udfordring med sne:
- Normalt kommer der masser af sne i januar/februar, men ikke i starten af november, så det er en helt uvant situation, vi står i og nu arbejder vi på at få overblik over situationen, for den er stadig igang og mange, inklusive mig, er stadig igang med at forsøge at redde vores dyr fortæller formanden for de samvirkende fåreholderforeninger, Suulut Hansen til Sermitsiaq.AG.