Voldsomme huslejestigninger på vej

31 af Selvstyrets udlejningsboliger i Nuuk undergår i denne tid en gennemgribende renovering på grund af skimmelsvamp, og andre 79 boliger står gabende tomme, mens de venter på håndværkerne.

Således er 110 skimmelsvampsramte lejligheder i hovedstaden taget ud af den almene boligpulje. I nogle tilfælde har boliger med skimmelsvamp stået tomme i et par år.

I mellemtiden bor lejerne i en erstatningsbolig, så hver enkelt familie besætter to lejligheder i en by, martret af boligmangel.

Nuuk er blot et eksempel på det enorme renoveringsefterslæb, som gennem årtier er opbygget i hele landet. Selvstyret har for sine egne boliger, administreret af boligselskabet Ini A/S, sat regningen til 2 ½ milliarder kroner, men nu træder naalakkersuisoq for boliger Hans Peter Poulsen på bremsen.

Med renoveringsindsatsen »Sammen om sunde boliger – en genopretning af Selvstyrets lejeboliger« vil han indhente renoveringsefterslæbet over en 20-årig periode, så både økonomi og håndværker kan følge med den enorme opgave.

Finansloven rummer til stadighed konto 89.72.12 med titlen »Boligprojekter og erstatningsbyggeri«, og penge, hentet hvert år fra denne konto, bidrager med den første milliard.

– Der er altså ingen nye penge fra landskassen i Naalakkersuisuts renoveringsudspil?

– Nej, der er som sådan ikke tale om nye penge, men der er tale om at gøre os uafhængige af de midler, som aktiveres hvert år, så vi er sikre på at have de nødvendige penge til at løfte den ekstraordinære indsats, siger Hans Peter Poulsen til Sermitsiaq.

Den anden milliard kommer fra lejerne.

– Vi indregner en huslejetilpasning på 3,8 procent i hvert af de 15 år fra 2027 til 2041, siger Hans Peter Poulsen.

– Du taler om en huslejetilpasning, men du mener vel en huslejestigning?

– Man kan udtrykke det på forskellige måder. Det handler om at lukke gabet, som er skabt gennem mange år, hvor lejerne ikke har betalt den reelle omkostning ved at bo til leje i Selvstyrets boliger. Hvis vi fastholder de nuværende huslejer, sender vi blot regningen videre til næste generation, og det kan vi ikke være bekendt, siger Hans Peter Poulsen.

Stigende husleje - stigende boligstøtte

Renoveringsindsatsen begynder i 2025, og huslejestigningerne begynder i 2027.

Eller sagt på en anden måde: De tiltrængte renoveringer begynder i denne valgperiode; de upopulære stigninger begynder først i næste valgperiode. Men Hans Peter Poulsen kæder ikke tingene sammen.

– De to år giver lejerne mulighed for at tilpasse deres økonomi til den nye husleje, og de to år giver Inatsisartut tid til at vedtage en ny ordning om boligsikring, forklarer Hans Peter Poulsen.

Boligsikringen giver i dag lejere med lavindkomst tilskud til huslejen i selvstyrets og kommunernes boliger, men fra 2027 vil også lejere i den private boligpulje være omfattet. Samtidig kan lejere søge tilskud til den samlede boligudgift, inklusiv vand og varme. Det er en afgørende nyskabelse, idet mange ældre borgere bor til leje i den nedslidte del af boligpuljen, hvor udgiften til vand og varme er højere end i nye byggerier. Hans Peter Poulsen lover, at en ny boligsikringsordning vil afbøde huslejestigningen, så også familier med få midler til rådighed kan betale en omkostningsbestemt husleje.

Huslejen fastfrosset i fem år

Det er årtiers politisk svigt på boligområdet, som fra 2027 rammer lejerne med fuld hammer.

Hjemmestyret overtog statens boliger 1. januar 1987, og bloktilskuddet blev forhøjet med 214 millioner kroner til opførelsen nye boliger. Derimod fulgte der ikke en krone til renovering, som ifølge staten skulle finansieres over en kostægte husleje.

Politikerne fandt dog hurtigt ud af, at boliger og husleje er et effektivt håndtag at skrue på. Landsstyret og lønmodtagerorganisationen SIK indgik i 1990’erne en aftale om at holde priser, lønninger og husleje i ro for at undgå en højere inflation end i Danmark. Aftalen skabte et huslejeefterslæb, som aldrig er blevet indhentet.

Og helt galt fik det i september 2021, da naalakkersuisoq for boliger Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, varslede en huslejestigning for 2.877 lejere i Nanortalik, Paamiut, Nuuk og Maniitsoq. Stigningen lød i alt på 4,9 millioner kroner, men det udløste et ramaskrig i salen, især fra den daværende koalitionspartner Naleraq.

Inatsisartut aflyste den varslede huslejestigning, og i stedet skød landskassen de nødvendige penge i syv boligafdelinger, så budgetterne opnåede den lovkrævede balance.

Der var tale om en engangsforestilling, men lige siden har finansloven dækket huslejestigningerne i selvstyrets boliger.

• 2022: 4,9 millioner kroner.
• 2023: 8,5 millioner kroner.
• 2024: 4,8 millioner kroner.
• 2025: 3,1 millioner kroner.
• 2026: Endnu ikke fastlagt.

Huslejen i selvstyrets boliger vil således være fastfrosset i fem år fra 2022 til 2026.

Og det kan mærkes på bundlinjen.

– De nuværende indtægter fra huslejen dækker ikke boligafdelingernes omkostninger til drift og vedligehold, oplyser Hans Peter Poulsen.

Det faktiske behov er på 150 millioner kroner, men der bliver kun afsat 35 millioner kroner. Gabet skal lukkes med årlige huslejestigninger på 3,8 procent, så slutresultatet bliver kostægte huslejer i selvstyrets boliger om 20 år.