Voldsom arbejdsulykke på Betoncentralen i Nuuk

Onsdag eftermiddag var en udetoneret sprængladning skyld, i at en medarbejder kom alvorligt til skade, da han arbejdede i stenbruddet på betoncentralen i Nuuk.

Arkivfoto
Offentliggjort

Onsdag omkring klokken 15.00 kom en medarbejder på Betoncentralen ApS i Nuuk slemt til skade, ved en sprængningsulykke. Det var formodentlig en sprængladning, der ikke var sprunget efter hensigten, men som blev detoneret ved et uheld, da medarbejderen var i gang med at bryde sten i en gravko i nærheden.

Medarbejderen blev torsdag evakueret til Rigshospitalet, for at få behandlet sine skader, som blandt andet er en brækket kæbe og kindben.

Medarbejderens tilstand er stabil, oplyser direktør for Betoncentralen, Nicolai Mogensen, til Sermitsiaq.AG

Han fortæller også, at der er sat en undersøgelse af forløbet i gang af arbejdstilsynet, og at de afventer resultatet af den, før de kan slå fast, hvorfor der har ligget udetoneret sprængstof i stenbruddet.

Det er en ekstern entreprenør, der står for sprængningerne i Betoncentralens stenbrud. Det har det ifølge direktøren været siden en anden alvorlig sprængningsulykke i 2013, hvor en medarbejder blev ramt af en vildfaren sten og mistede benet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS