Kattunneq
Vold er stærkt tabuiseret
Hele 62 procent af kvinderne har været udsat for vold. Mød tre kvinder, der vil hjælpe de voldsudsatte med at bryde tavsheden
- Kvinderne taler ikke gerne om volden, mange af dem er flove og skammer sig over, hvad de har været udsat for.
Ordene kommer fra Tiinannguaq Lyberth, som er familievejleder og krisecentermedarbejder i Nuuk.
Kattunneq
Hun er én af de 17 krisecentermedarbejdere, der netop har besøgt Danner i forbindelse med den femte workshop i projektet Kattunneq, som siden 2014 har haft som erklæret mål at styrke indsatsen mod partnervold i Grønland.
Magasinet Danner har talt med tre af kvinderne om deres arbejde med voldsudsatte kvinder og de resultater, der er kommet ud af det grønlandsk-danske samarbejde Kattunneq.
Mange udfordringer
Selvom de nyligt offentliggjorte tal fra Grønlands politis årsstatistik viser, at kriminaliteten i det store billede er dalet i de seneste par år, er udfordringerne for krisecentrene dog stadig mange.
Flere end seks ud af ti har været udsat for vold, og vold er tabu. Derfor er det for Tiinannguaq Lyberth vigtigt at være fortaler for og give stemme til dem, der har svært ved at bryde tavsheden.
Fokus på børnene
Ligesom Tiinannguaq Lyberth arbejder Najaaraq Røddik og Olga Lund, henholdsvis socialpædagog i Børne- og familiecenteret i Paamiut og krisecenterleder i Qaqortoq, på at forebygge og nedbryde volden, der foregår i mange hjem.
Gennem undervisningsmoduler, som blandt andet Danner faciliterer, har de lært redskaber og metoder, der styrker dem i deres arbejde med voldsudsatte kvinder og kvindernes familier.
Læs: Naalakkersuisoq: Kærestevold er et overset problem
Op mod en fjerdedel af børnene har oplevet deres mor blive udsat for vold. Både Tiinannguaq Lyberth og Najaaraq Røddik er efter projektets start begyndt at rette fokus mod de voldsudsatte kvinders børn, som ofte bliver overset.
Ikke overskud
- Når vi kan se på moren, at hun ikke har overskud eller styrke til at fortælle, hvorfor de er på krisecenter, taler vi med børnene om, hvad der er sket derhjemme. Det er vigtigt børnene er klar over, hvorfor de er her, fortæller Tiinannguaq Lyberth.
Netværksgruppe
Najaaraq Røddik har udviklet en netværksgruppe, der ligesom projektet hedder Kattunneq. Den er bemandet af medarbejdere fra skolen, politiet, ungdomsklubben, sygehuset og hende selv fra krisecenteret.
Najaaraq Røddik har udviklet et sikkerhedskort, et slags visitkort med telefonnumre til familiemedlemmer, politiet og sygehuset, som børnene kan have ved hånden. Ligesom for kvinderne, er volden tabu at tale om blandt børnene:
- Der er mange, der går med det alene, fordi de tænker, jamen, jeg bliver jo ikke hørt, uanset om jeg ringer eller ej. Det skal vi i netværksgruppen forsøge at bryde, og det kan sikkerhedskortet være med til, så vi kan tale mere om det og sige tingene højt, forklarer hun.
Kan blande sig
På grund af vedtægter i det krisecenter Olga Lund arbejder på, har hun ikke tidligere haft mulighed for at tale med børnene. Det har været mødrenes ansvarsområde, og krisecentermedarbejderne har ikke måttet blande sig. Indtil nu.
- Selvom det er nyt, har jeg personligt allerede haft gavn af metoderne, vi har fået til at hjælpe børnene i krisecenteret. Og samtalerne med dem er faktisk ikke så svære, som jeg forventede, siger Olga Lund.
Individuelle samtaler
Mange er ikke rustet til at snakke om volden, der foregår i hjemmet. Der, hvor Najaaraq Røddik kommer fra, er det vanskeligt at samle folk til foredrag om vold. Men hendes teori er, at det ikke kun er de grimme ting, der er svære at tale om.
Taler ikke om tingene
- Jeg tror, det er almindeligt, at man ikke snakker om tingene – uanset om det drejer sig om problemer eller glæder. Jeg tror, den generelle tavshed spiller en stor rolle i forhold til de problemer, man går rundt med, siger Najaaraq Røddik, der efter projektets start er begyndt at holde individuelle møder med dem, der udøver volden.
Læs: Mary Fonden går ind i projekt om voldsramte kvinder
- Det er nyt for mig at snakke med voldsudøveren. Det er et års tid siden vi startede på det, og jeg har snakket med flere af dem. Det er gennem Kattunneq-projektet, jeg har lært, at man altid skal forsøge at finde en vej ud og ikke give op. Og se, hvor langt jeg er nået ud – selv til mændene!, siger Najaaraq Røddik, der håber på endnu mere fokus på disse samtaler.
Inddrag mændene
Olga Lund oplever også behovet for mere fokus på at inddrage mændene.
- Vi ser jo mændene dagligt, de er i nærmiljøet, og de ved, hvem vi er. Jeg tror også, nogle af dem er interesserede i at tale med mig om det, og jeg har tilbudt det for et par stykker af dem.
Hun er ligesom Najaaraq Røddik optaget af at tale med mændene, fordi det kan være med til at give et mere fuldendt billede på problemet, når man hører historien fra den anden part.
En side af historien
- Når det drejer sig om et ægtepar eller en småbørnsfamilie, kan det være svært at vurdere, hvad situationen og problematikken egentlig handler om. Jeg får jo som regel kun en side af historien, siger hun.
Flere kvinder anmelder vold
I de tilfælde, hvor kvinderne ikke vil anmelde volden, har krisecentret ikke mulighed for at hjælpe dem. Siden Kattunneq-projektet er startet, har Najaaraq Røddik dog oplevet, at flere kvinder er begyndt at anmelde volden hos politiet. Det handler ganske enkelt om oplysning:
- I dag sætter vi os ned og får kvinden til at forstå, at hun ikke bare skal acceptere volden. Vi taler med hende om, at hun ikke er tvunget til at leve med volden - at der er alternativer.
Tal sammen
Najaaraq Røddik oplever ofte, at kvinder hverken kan eller vil flytte fra voldsudøveren, men her har socialpædagogen haft succes med et simpel teknik.
- Det handler simpelthen om samtale i stedet for vold. Kvinden må kræve af manden, at han lærer at tale om tingene i stedet for at bruge magt. Jeg har et eksempel med en mand, der var voldelig og meget lukket. Han sagde ingenting, talte kun med øjnene. De begyndte at tale sammen som par, og i dag hilser han og holder sin kone i hånden. Der er en tydelig effekt.
Bag om projektet
Projekt Kattunneq skal gennem erfaringsudveksling, netværksarbejde og kompetenceudvikling af krisecentermedarbejdere styrke indsatsen mod vold i nære relationer. Projektet er et samarbejde mellem Danner, Mary Fonden, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender samt Oak Foundation. Det løber til og med 2016.
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Danner.dk.
I en tidligere artikel, hvor vi har citeret Danner.dk, fremgik det, at det udelukkende var lykkedes at anvise en privat bolig til en enkelt af 89 voldsudsatte kvinder i Nuuk, der havde været igennem et rådgivningsforløb. Danner har efterfølgende meddelt, at der ikke var belæg for den påstand. Danner har fjernet teksten på sin hjemmeside, ligesom vi har slettet artiklen fra vores database.