ARKTISK RÅD

Vivian præsenterer arbejdsprogram for Arktisk Råd og ny ambassadør

Kongeriget Danmark overtager formandskabet i Arktisk Råd i maj. Forud for det vil Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), præsenterer arbejdsprogrammet for de kommende to år. Præsentationen sker i dag 14:00 og kan følges igennem rådets hjemmeside.

USA, Finland, Island, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark og Sverige har siden 1996 hvert andet år skiftes til at lede rådets arbejde hvert andet år. I maj overtager Kongeriget Danmark formandskabet fra Norge.
Offentliggjort

I snart 30 år har de arktiske stater, USA, Finland, Island, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark og Sverige været forenet i arktiske spørgsmål igennem Arktisk Råd.

Arktisk Råd har til mål at sikre regionen med fred, stabilitet og konstruktivt samarbejde, som er et levende, velstående, bæredygtigt og sikkert hjem for alle dets indbyggere, herunder oprindelige folk, og hvor deres rettigheder og velfærd respekteres.

Hvert andet år skiftes landene til at have formandskabet, og denne gang skal Grønland sammen med Danmark og Færøerne overtage formandskabet, og det sker i maj i Tromsø, Norge.

Grønland skal føre an

Som bekendt har Grønland gjort krav på at stå forrest i arktiske sager som Kongeriget varetager. Det er lykkedes og man kan derved sige at Grønland skal være bannerfører under Kongerigets formandskab.

Det er i den forbindelse, at Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) der skal præsentere Kongerigets plan for formandskabet 2025-2027.

Det sker i Katuaq i eftermiddag kl- 14:00 og alle kan følge præsentationen igennem Arktisk Råds hjemmeside.

Den nye arktiske ambassadør skal præsenteres

Sermitsiaq erfarer, at Naalakkersuisut i denne forbindelse også vil præsentere Kongeriget Danmarks nye arktiske ambassadør, umiddelbart efter præsentationen af arbejdsprogrammet.

Som bekendt har Grønland også, overfor Danmark gjort krav på at få indflydelse i udpegningen af den arktiske ambassadør, hvilket Danmark også har imødekommet.

Powered by Labrador CMS