Vittus gentager: Nej til klimaaftale

Færingerne er langt foran Grønland i arbejdet med FN’s 17 verdensmål, som skal gøre kloden til et tryggere, sundere og mere bæredygtigt og retfærdigt sted for alle folkeslag. Det afslørede en høring i Folketinget tirsdag.

Mens de færøske deltagere i debatten – blandt andet lagmanden og
landsstyremedlemmet for fiskeri – berettede om konkrete skridt for at gøre FN’s verdensmål til folkeeje, var den grønlandske præsentation mere ujævn. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq (NQ) var mand for to markante udsagn, som udstillede dyb politisk uenighed om, hvilken vej Grønland skal tage.

Læs om FN’s 17 verdensmål her

Grønland kan bidrage globalt

Professor Minik Rosing pegede i sit oplæg på, at Grønland med relativt simple projekter kan etablere en eksport, som ikke kun vil være gunstig økonomisk, men også kan have en positiv virkning på klodens miljø- og klimaproblemer, der rækker ud over løsninger hjemme i Grønland: Eksport af gletcher-mel kan både berige landbrugsjorden i troperne og opsamle CO2. Og sand og grus fra gletcheraflejringer er i efterspørgsel over alt i en verden, der er ved at løbe tør for disse basale råstoffer.

- Man kunne måske overveje som land, at sådan nogle ressourcer som sand og grus, at dem vil vi kun sælge, hvis de bliver brugt i en bæredygtig sammenhæng. Der er ikke noget hast med at få solgt vores naturressourcer – de bliver mere og mere værd, der bliver større og størrre efterspørgsel på dem i de kommende årtier – og derfor kunne man måske godt tillade sig at være en lille smule kræsen med, hvem vi sælger til, og til hvilket formål, foreslog Minik Rosing.

- Det kunne være med til at etablere os som brand i verden. Og så har det også den fordel, at hvis vi ikke sælger det til dem, der bruger det til noget skidt, så stiger prisen også på det, og så får vi mere for det, når vi sælger det, fremhævede han.

Grov udnyttelse af Grønland

Forslaget blev pandet ned af Vittus Qujaukitsoq, der betegnede ideen om at være kræsen med, til hvem og hvilket formål grønlandsk sand og grus skal sælges, som ”altruistisk” (godgørende, opofrende, red.).

- Jeg synes, man skal betragte tingene ud fra det perspektiv, at der de sidste 3-400 år har været en ressourceudnyttelse ud over det sædvanlige, at Vesten er blevet rig på grov udnyttelse af vores fiskeressourcer, af vores hvaler, af vores mineraler, sagde Qujaukitsoq.

Nej til Paris-aftalen

- Grønland skal have mulighed for at udvikle sig. Det er også grunden til, at Grønland sagde fra til at underskrive Paris-aftalen.

Præsident Trump i USA trak sidste år sin støtte til Paris-aftalen om
klimaforandringer, men står – bortset fra Kielsen-regeringen – internationalt isoleret. Dog overvejer enkelte lande at følge USA, heriblandt den nye højreorienterede præsident i Brasilien, der også har indledt et angreb på de oprindelige folkeslags rettigheder.

Fake news-politikere

- Vi har faktaresistente politikere i Grønland, og det er et kæmpeproblem, kommenterede folketingsmedlem for IA Aaja Chemnitz Larsen:

- Der skal være en vilje til og en åbenhed over for at lytte til forskere.
Kunderne ønsker det og vælgerne ønsker det: En øget miljøbevidsthed.
Den kommentar fra Vittus er jeg ret harm over, for det er at fralægge sig ansvaret at sige, at det er alle mulige andre, der har nydt godt af de resurser, som vi har i Grønland. Man kan godt skabe økonomisk udvikling i en balance, hvor man også tænker bæredygtigt og tænker på miljøet.

- Fra IA’s side ser vi gerne, at Grønland kommer til at føre en mere
bæredygtigt politik og også, at Grønland tiltræder Paris-aftalen, understregede Aaja Chemnitz Larsen.

Fra grønlandsk side deltog også Lisbeth Due Schönemann-Paul, Sustainable Fisheries Greenland, og Kaare Winther Hansen, WWF, med oplæg om certificering og kvoter i fiskeriet. Høringen på Christiansborg fokuserede på FN’s verdensmål 14 ”Livet i havet”.